: Kim Gørtz
: Finurlige filosofiske fossiler Parafrasiens fænomenologi
: Books on Demand
: 9788743070757
: 1
: CHF 23.10
:
: Philosophie
: Danish
: 290
: Wasserzeichen
: PC/MAC/eReader/Tablet
: ePUB
Hvad hvis tænkning ikke først og fremmest er skabelse, men udgravning? Hvad hvis vi ikke skriver for at opfinde noget nyt, men for at blotlægge de lag, der allerede har formet vores begær, vores begreber og vores blik? FINURLIGE FILOSOFISKE FOSSILER er en kompromisløs undersøgelse af parafrasens væsen: ikke som pædagogisk gentagelse, men som fænomenologisk metode. Hver parafrase er et snit i tankens sedimenter - en afdækning af de strukturer, der stadig virker, selv når de forekommer for længst forstenede. Her dissekeres den akademiske kulturs bulimi, den peripatetiske mobilitets forræderi og den stoiske modstands smerte. Her udfoldes begærets strenge geometri i en tid, hvor teknokultur, medieøkonomi og kapitalismens tegnkredsløb former selv vores mest intime sensibilitet. Bogen insisterer på, at overfladen er alvor. At skinnet er helligt. At fællesskabet er ironisk. Og at filosofi i dag må skrive med fuld bevidsthed om sin egen cirkulation. FINURLIGE FILOSOFISKE FOSSILER henvender sig til læsere, der ikke søger svar, men skarpere spørgsmål - og som tør se, hvordan selv deres mest radikale tanker allerede indgår i spillet. En bog om gentagelse som metode. Om parafrasen som modstand. Og om den tragiske klarhed, der opstår, når vi endelig ser den form, vi altid allerede har tænkt i.

Kim Gørtz er filosof, forfatter og rådgiver med speciale i eksistentiel ledelse, protreptik og moderne dannelse. Han arbejder i spændingsfeltet mellem filosofi og praksis, hvor han gennem bøger, foredrag og undervisning formidler idéer, der skaber eftertanke, resonans og ny orientering i både det personlige og det organisatoriske liv. Som Ph.d. og erfaren konsulent bygger han bro mellem klassiske filosofiske perspektiver og nutidens udfordringer, altid med blik for menneskets muligheder for at leve mere reflekteret, ansvarligt og meningsfuldt. Han er direktør ved Det lille akademi: www.detlilleakademi.dk

Akatalepsia: Beskyttelsesarkitektur og helbredelsesteknik

Akatalepsia – af græska- (ikke) ogkatalambanein (at gribe, at fastholde) – betegner det ubegribelige, det, som unddrager sig fast greb. I den antikke skepsis blev begrebet forbundet med erkendelsens usikkerhed; i en hegeliansk kontekst må det imidlertid forstås dialektisk. Dét, der ikke kan gribes umiddelbart, er ikke nødvendigvis utilgængeligt; det kan være et moment i begrebets egen bevægelse.

Et frugtbart afsæt for denne problematik findes hos Justus Hartnack i hans læsning af Hegel i bogenHegels logik. Hartnack understreger, at Hegels logik ikke er en formallogisk disciplin, men en ontologisk undersøgelse af begrebets egen selvudfoldelse. Logikken er ikke et redskab, der anvendes på noget ydre; den er selve det værendes struktur i dets tænkte form.

I denne sammenhæng bliverakatalepsia ikke blot en epistemisk svaghed, men et strukturelt overgangsmoment mellem bestemmelser. For at forstå dette må vi følge Hegels bevægelse fra kvalitet til kvantitet og videre til væsen.

Kvalitet og kvantitet: Arkitekturens første lag

Hos Hegel er kvalitet den bestemmelse, hvorved noget er, hvad det er. En kvalitativ ændring er en ændring, der ophæver tingen i dens identitet. Kvantitet d