I

Kvinder

1

På min første skoledag blev jeg forelsket i Julie. Trekantet ansigt, pandehår og hestehale. Den slanke skikkelse var vigtig, for jeg havde en dårlig dag på danseskolen, da jeg engang kom for sent og måtte danse med en bastant, uflyttelig pige blandt de overtallige. Hverken min bror eller jeg ville på danseskole, men vores mormor fortalte os, at vi ikke ville blive gift, hvis vi ikke kunne danse. Ægteskab indgik foreløbig ikke i vores planer, så det skræmte os ikke, men hun satte trumf på ved at tilbyde os hver en Tekno-bil, hvis vi gik på danseskole. Hun slap lovlig billigt fra den kontrakt.

Julie gik i min klasse i fem år, men så blev vi adskilt, og der kom andre piger i mit synsfelt. Jeg så ikke Julie, efter at jeg begyndte på en anden skole, men hun fortalte mange år senere en fælles bekendt, at hun og jeg havde været skolekærester. Hvor vidste hun det fra? Jeg blev overrasket over, at det var gengældt, skønt uudsagt. Sammen med de andre drenge spillede jeg fodbold eller legede røvere og soldater på sikker afstand af de fjollede piger. Det var under min 6-11 årige værdighed at skrive kærestebreve, men jeg fangede hende på skøjtebanen og har også engang trukket hende i hestehalen. Hun må have gættet mine bevæggrunde til disse forulempelser og fundet behag i opmærksomheden.

Senere blev det mere kompliceret. Seksuelle impulser var ganske vist dukket op allerede før skolealderen i form af lege, hvor vi forestillede os at være bondegårdsdyr. Et par år senere ville Jans lillesøster, liggende skjult i dyrskuepladsens høje græs, trække sine trusser ned for ti øre. Selv om man kunne få en salmiakstang eller en stor piratos for det beløb, fandt vi, at det kunne være prisen værd, og vi besigtigede hende med saglig interesse, men uden ophidselse. Indianerlege, hvor pigerne blev fanget og bundet til et træ, var mere pirrende.

På Børges 14-års fødselsdag gik vi i biografen for at se en film med vovede scener, der af filmcensuren var klassificeret som forbudt for børn under 16 år. Da vi ville købe billetter, gjorde Børge sin lyse drengestemme så dyb som muligt og sagde til den skrappe dame bag billetlugen: ”Jeg er sytten.” Vi fik skældud og kom ikke ind.

Jeg var den yngste i klassen og blev konfirmeret som 13-årig uden at tro på Gud, Bibelen eller præsten. Det undrede mig, at voksne mennesker kunne tro på den slags. Ved de efterfølgende fester så jeg, at de ældre drenge gjorde tilnærmelser til de piger, der tydeligst var begyndt at få kvindelige former. Der blev danset, og lyset blev slukket i hensigt om at søge nærkontakt i mørket. Det blev foreslået, at vi skulle bytte kone. Drengene anbragte sig i lænestole og sofaer, mens pigerne efter indbyrdes aftale forsynede sig med hemmelige numre. Vi råbte efter tur et nummer ud i mørket, hvorpå nummerpigen gik efter lyden og satte sig på skødet af stemmens indehaver. Efter nogle minutter var der en ny runde opråb, så man kunne prøve de forskellige. Et af mine numre tilhørte en sød og veludviklet pige, der vejede omkring det dobbelte af mig. Da min erobring landede oven på mig i den lave lænestol, fik jeg problemer med vejrtrækningen, men jeg var klar over, at jeg burde udnytte mørkets muligheder, så jeg greb bagfra om hendes bryster eller rettere hendes torpedoformede bh, som var ret stiv i det. Så vidste jeg ikke rigtig, hvad jeg skulle gøre, men jeg blev reddet af gong-gongen, da det var tid til en ny runde.

Det andet køn blev først foruroligende næste sommer, da jeg også var blevet fjorten. Vi deltog i en fodboldturnering i vores norske venskabsby, der havde meget lyse sommeraftener som følge af både nordlig beliggenhed og sommertid. En lun aften gik vi rundt i byen, og på torvet fik jeg øje på en ung kvinde i en kort, grøn kjole. Hun var nok atten-tyve år og stod af en eller anden grund oppe på en bænk ved et busstoppested. Hendes kæreste stod på fortovet. Fra de spinkle smalben og knæ fortykkedes hendes hvide, runde og bløde lår opefter, hvor de desværre halvvejs oppe skjultes af kjolen. De drog mine øjne til sig, og samtidig fik jeg en sugende fornemmelse midt i kroppen. Den huserede i den region, hvor kvalmen har sæde, og den havde noget til fælles med kvalme: mathed, spytsekretion og fornemmelse af afmagt, for jeg kunne ikke gøre noget ved det, men på den anden side var tilstanden sælsomt sød. Jeg ønskede at komme i nærmere kontakt med de dejlige lår, hvis det ellers havde været muligt. Det føltes som et bagholdsangreb på mit indre.

Siden det syn har jeg været liderlig.

2

Indtil den fatale vision havde jeg beskæftiget mig med at læseIvanhoe, Jorden rundt i 80 dage, Den sidste mohikaner, Kong Salomons miner, Robin Hood og lignende. Jeg voksede op på grænsen mellem by og land. Vi kørte cykelcross på de stejle skrænter nede ved åen, hvor vi også skød efter vandrotter med vores slangebøsser og foretog ekspeditioner for at finde åens udspring. Den løb gennem en dal med kratbevoksede skrænter, hvor fjendtlige indianerstammer kunne skjule sig. Vi var dog mere bange for køerne på engen. Hvis vi blev sultne, forsynede vi os fra en mark med kålrabi, som vi skrællede med vores dolke.

Jeg holdt også meget af at spille fodbold, men i klubben faldt min fornøjelse, samtidig med at ambitionerne steg hos mine holdkammerater. De blev i meget dårligt humør, hvis vi tabte. Jeg ville også helst vinde, men det var jo bare fodbold, og for mig var det en leg. For andre så det ud til at være en form for krig. En ambitiøs træner satte os til at løbe rundt om banen i sne for at styrke konditionen før næste sæson. Jeg holdt op i klubben, for det var sjovere at spille fodbold på dyrskuepladsen hver eftermiddag med de andre fra vejen. Vi trænede ikke, for vi spillede fodbold hele tiden, og vi var selv dommere.

Nu var denne harmoniske tid til ende, for noget fik mig til uophørligt at afsøge min omverden for visse runde former. Min ét år yngre bror, der var et halvt år tidligere udviklet end gennemsnittet, og jeg, der var et halvt år senere, fik på samme tid en brændende interesse i kvinderne og kønslivet, og vi så ikke andre muligheder for at dyrke vores passion end ved grundige studier af blade med fotos af kvinder i meget lidt tøj. Kiosken på torvet havde en automat med sådanne publikationer. Vi søgte derhen om aftenen, og efter at have sikret os, at vi var alene på torvet, trak vi et nummer eller to af de interessante periodikaCocktail ogVarieté. Vi læste i et forårsnummer, at sommeren nu stod for døren, hvilket indebar, at kvinderne ville vise sig frem på stranden i små bikinier. I et efterårsnummer blev den kolde årstids fordele fremhævet. Nu kunne man tænde op og hygge sig i varmen foran pejsen. På den tilhørende illustration slangede en nøgen kvinde sig på et isbjørneskind. Vi var helt enige med forfatteren.

Der var også noveller med højdepunkter, som vi så frem til at realisere. Min brors yndlingshistorie nåede ad en kort omvej frem til en sofakonversation, som den mandlige part førte så drevent, at han fik lov til at løsne den yppige skønheds brystholder. Jeg citerer efter hukommelsen på mere end 50 års afstand: ”… da hendes svulmende bryster slap fri af deres snævre fængsel.” Dette syn talte i høj grad til vores forestillingsevner. Pornoen var ikke uden litterære kvaliteter, inden frigivelsen resulterede i store mængder grimme farvebilleder.

I min yndlingshistorie ville fortælleren købe lingeri – allerede det eksotiske ord øgede pulsen – til sin kæreste. Han får forevist de lækre sager, men kender ikke kærestens tøjstørrelser. Han opdager, at den smukke ekspeditrice er af lignende størrelse og facon, og hun foreslår til såvel fortællerens som læserens fornøjelse at demonstrere tingene i prøverummet. De er alene i forretningen. I det varme og snævre prøverum stiger ophidselsen i takt med, at den skønne blotter sine yndigheder, og da hun koket spørger ham, om han vil hjælpe hende nylonstrømperne på, glipper hans selvkontrol. Han knæler foran hende: ”Jeg er kun en mand. Da mine hænder gled op ad hendes lår ... ”. Her indsatte min fantasi kvinden i den grønne kjole med de hvide lår ... det var tilstrækkeligt. En manuel indsats hjalp tingene på gled.

Min nye lidenskab bragte forstyrrelser i følelseslivet. Jeg sværmede for en pige med et smukt ansigt, men en endnu ikke udviklet krop. En anden pige nærede jeg ingen romantiske følelser for, men hendes hormoner var tidligere på færde og havde allerede formgivet hende på ophidsende vis. Det blev værre...