Del 1: Hjertetolerance – en bagtrappepoesi

Det udvendiges faktiske facade; et insisterende øje

Alt på kloden er forbundet; et holistisk verdenssyn med en dyb økologisk bevidsthed, en ”radikal omlægning af vores sansninger, tænkning og værdier” – et paradigmeskift,en dybtgående ny opfattelse af livet selv:

”… et bæredygtigt samfund må være udformet på en sådan måde, at dets livsformer, forretningsmodeller, økonomi, fysiske strukturer og teknologier ikke interfererer med naturens iboende livsopretholdende egenskaber.” (Liv. System. Helhed, s. 19, 2019)

Kloden som helhed er et levende, selvregulerende system, ”en samarbejdende dans”, en ny form for tænkning, en enhedsvision med filosofiske implikationer; livets netværk, alting i universet er levende.

’Naturfilosofi’, Platon, Aristoteles, m.fl., livets ånde, verdenssjælen; ’en stor harmonisk helhed’ (Gaia-teori), forbundethed, en ’organisk form’, emergens, dyb økologi (Næss),at stille dybe spørgsmål, værdiforandringer.

Et nyt værdisystem, ”et radikalt nyt etisk system”, livsbekræftende økoetiske normer, livsbevarende psykologiske forbindelser, livsnettet, livsvidenskab;at nære omsorg for hele den levende natur – livet i centrum.

Genkendorganisationsmønstre – og nedskriv i stikord:

Den æstetiske brydning og autonomi; sentimentale kuldegysninger

Det holistiske perspektiv, ”levende organismer som integrerede helheder”;at forstå livsfænomenet fuldt ud, som ’selvorganisering’, som ’at placere sammen’, hvor ”en fælles egenskab ved alt liv er tendensen til at danne flerniveaustrukturer.”

Levende netværk og ’organiseret kompleksitet’ med ’emergente egenskaber’; ”en ny tænkemåde – en tænkning i forbundethed, relationer, mønstre og kontekst” –i helhedens organisation, som i ’jordens husholdning’ – med en omfattende ’geologisk kraft’.

Livets net som levende systemer – med strømme og knudepunkter; ét organ i kredsløb med vækst og forfald, regeneration og udvikling, med dannelse og regulering, en sammenhængende organisatorisk dynamik –i spændingerne mellem kriser og transformationer.

Selvstyrende mønstre med negativ og positiv feedback, i cirkulære processer, i et sammenhængende enhedsmønster, hvor: ”Eksponentiel (’løbsk’) vækst kun vil forekomme, når økosystemet er alvorligt forstyrret.” (Ibid., s. 133)

Nervesystemet og ’sindets logik’, energimæssigt åbne kredsløb med neuroner, som en selvorganiserende evne; hjernen som et neuralt netværk, med cyklussernes nødvendige variationer, som er indbyrdes forbundne og gensidigt afhængige.

Topologiske transformationer og uendeligt tætte fletværk, ordnede mønstre i kaotiske systemer, hvor systemet aldrig gentager sig selv; ’katastrofer’ – hvor ”helhedens form svarer til sig selv på alle niveauer”, i fraktale dimensioner.

Forståelse af mønstre er afgørende for forståelsen af det levende.

Nedskriv i noterforståelsen heraf:

Musikken som forsvarsmekanisme; mod en truende paranoia

Liv er selv-skabelse, med sfærisk dynamik, der regenererer de forbrugte komponenter; en ’selv-regenerationsmekanisme’, en global fabrikerende og emergent egenskab, der skaber sig selv indefra – ”et reaktionsnetværk, som konstant regenererer … under betingelsen ’af egen tilvirkning’”. (ibid. S. 183-184)

En biologisk autonomi med en cyklisk logik, der regenererer – som en ’strukturel strøm’; som ”selvgenererende processer, der finder sted inden for grænser, som det selv har skabt” (ibid., s. 189), hvor essensen af livet er integration, og hvor døden som fragmentation er en afbrydelse af sammenkoblingerne.

Sam-emergens, hvor livet er synergien, et produkt af immanens, som spontant selvgenererende krystalliseringer, som molekylære sfærer med foldningsprocedurer og autokatalytiske feedbackkredsløb, med passager af levende kolonier og udspredelse; ”øer af orden i et hav af uorden” (Prigogine).

”I dag er ordenens spontane emergens på kritiske punkter af ustabilitet et af de vigtigste begreber i den nye forståelse af livet. Emergens er et af livets kendetegn. Det er anerkendt som det dynamiske ophav til udvikling, læring og evolution. Med andre ord er kreativitet – skabelse af nye former – en nøgleegenskab ved alle levende systemer … livet rækker konstant ud mod det ukendte.” (Ibid., s. 216)

Kritiske ustabilitetspunkter, ’flokintelligens’ og kloden som helhed, hvorlivet selv skaber betingelserne for sin egen eksistens – ”når selvorganiseringen er i stand til at regenerere alle sine egne komponenter indefra (dette er den nødvendige betingelse for livet selv)” (ibid., s. 222) – livets kemi med en ’økonomisk strategi i naturen’.

Spiralformede vækstmønstre i/som livets matematik, med gyldne snit og vinkler som det regenerative princip, ’gyldne spiraler’ og ’hvirvlende kvadrater’; geometriske progressioner i spændstighed – ”menneskets nye dialog med naturen” (Prigogine& Stenger) – ’ustabilitetens filosofi’.

Blomstring; ”… et ’jeg’ er en emergent egenskab, der opstår som følge af simultan tilstedeværelse af og resonans mellem følelser, minder og tanker…” (Ibid., s. 241) –et organiseret mønster uden centrum – et forbigående, ikkelokaliserbart, relationelt formet selv.

Det levendes konstante form, biodiversitet og slægtskabsnetværk; livets essentielle bioteknologier –symbiogenese – trans-generationelle – symbiotisk livsførelse, gensidig hjælp, tilfældigt omstrejfende, uventede hændelser,det behøvede ikke være sket – svangert med liv.

”Sindet er essensen af det at være levende”; enheden mellem sind, liv og naturen, mental selvskabelse, selvbevidsthed, samvittighed – en vaklende fornemmelse af selvet i ét øjeblik – nu – og på ét sted – en refleksiv og kvalitativ selvfornemmelse.

En livskraft, en forfinelse af opmærksomheden, en meditativ praksis; oplevelsens emergens, med ’resonante celleansamlinger’ – proto-selvets ensemble: ”Som mennesker eksisterer vi i sproget, og vi væver konstant på det sproglige net, vi er indlejret i.” (Maturana, ibid., s. 356)

En eksistentiel krise for menneskeheden, med aggression og magtbegær, i en rovgrisk kapitalisme – at blive et bedre menneske, med respekt for vore medmennesker – med forstærket livsfølelse; med ”... en dyb fornemmelse af enhed med alting, en fornemmelse af at høre sammen med universet som helhed.” (Ibid., s. 364)

Intenst liv; hvor tæt vi er forbundet med hele livets væv – den dybe fornemmelse af samhørighed, ærefrygt og forundring, stor ydmyghed – menneskelig værdighed og økologisk bæredygtighed, kontemplativ praksis, naturhealing – tomhed (sunyata), visdom (bodhi), intuitiv intelligens (prajna) og medfølelse (karuna).

”Når spiritualiteten forstås som indre vækst, forbundet med oplevelsen af en dyb fornemmelse af forbundethed eller samhørighed med universet som helhed, kombineret med en stærk ærefrygt og forundring og med respekt for en humanitær og økologisk etik.” (Ibid., s. 370)

”Hvis universet i virkeligheden er fuldstændig sømløst, uden grænser og kant, vil det hverken have begyndelse eller slutning. Det vil simpelthen være.” (Ibid., s. 373)

Livets symfoni, oplevelsen af at høre til – en ’økologisk forståelse’; morgendagens verdensledere – en dybtgående forvandling i de socialfysiske livskræfter, en ’transformativ kapacitet’ – med mening i den kulturelle levemåde – med værdierne i den mentale provins.

At forstå livet vil sige at forstå dets iboende forandringsprocesser; som selvgenererende praksisfællesskaber, som en organisations grad af ’livagtighed’ – med meningsfulde forstyrrelser – og livligheden i den udløsende begivenhed:

”I det lange løb vil organisationer, der for alvor er levende, først kunne blomstre, når vi ændrer vores økonomiske system, så det bliver livsforstærkende i stedet for livsnedbrydende.” (Ibid., s. 418)

Sundhed og heling af hele mennesket, som en ’integrativ medicin’, med en procestænkning i et fleksibelt, fluktuerende mønster, i en helbredelse af...