I gamle dage, da jeg som ung havde svært ved at adlyde, var min straf at skulle arbejde i min fars butik på lørdage. Jeg var nødt til at skrabe etiketter af andre forhandleres dåsemad og klistre mine forældres etiketter på. Teoretisk set var jeg således tvunget til at arbejde for at lære af mine fejl på bedrageriske måder. En hel del møgunger opdrages i det store og hele på en lignende lusket måde.
En gang havde jeg pyramider af dåsevarer, der indeholdt en række forskellige frugter og grøntsager. Men jeg havde brugt alle etiketterne, undtagen dem til ferskenerne. Så jeg klistrede ferskenetiketterne på ferskendåserne og kom så til abrikosdåserne. Nå, er abrikoser ikke ferskener? Og der er blommer, der nærmest er abrikoser. Jeg fortsatte, enten skælmsk eller videnskabeligt, med at klistre ferskenetiketterne på dåser med blommer, kirsebær, bønner og majs. Jeg kan ikke helt forklare mit motiv, for den dag i dag er det ikke fastslået, om jeg er humorist eller videnskabsmand. Jeg tror, det var en form for barnligt oprør, men efterhånden som vi går videre, vil der komme en mere respektfuld erkendelse af, at det også var en videnskabelig procedure.
I byen Derby, England — seDerby Mercury, 15. maj og følgende udgaver, 1905 — var der hændelser, som for den uopmærksomme ikke vil synes at have noget at gøre med hverken ferskener eller majs. I en pigeskole skreg pigerne og faldt bevidstløse om på gulvet. Der er læsere, der vil tænke over velkendte måder at bruge ferskener og majs på, og som ikke ved, hvad jeg skriver om. Der er andre, der vil se ”symbolik” i det, og vil sende mig påskønnelser, og jeg vil ikke vide, hvad de skriver om.
På fem dage var der fem og fyrre tilfælde af piger, der skreg og faldt bevidstløse om. ”Pigerne var overordentligt svage og måtte bæres hjem. Én havde mistet kræfterne, så hun ikke engang kunne sidde op.” Man troede, at der var en ukendt, skadelig gas eller damp til stede; men mus blev anbragt i skolestuerne, og de var upåvirkede. Så var den videnskabelige forklaring: ”massepsykologi”. Da jeg ikke har flere data at arbejde med, forekommer det mig, at denne forklaring er en passende beskrivelse. Hvis en pige besvimede, og hvis en anden pige besvimede i sympati, er det i god overensstemmelse med vores indtryk af den menneskelige natur, som ser, spiser, lugter, tænker, elsker, hader, taler, klæder sig, læser og gennemgår
