: Pia Brandt Danborg
: Fordi vore veje krydsede
: Books on Demand
: 9788743069140
: 1
: CHF 9.70
:
: Gegenwartsliteratur (ab 1945)
: Danish
: 268
: Wasserzeichen
: PC/MAC/eReader/Tablet
: ePUB
En ung kvinde bliver offer for en forfærdelig forbrydelse. Dette fører hende ud i et mørke, hun ikke selv kan slippe fri af. En anden kvinde skriver kun tekster, når det regner. Og det er tilfældigheder, der gør, at de to kvinder mødes. Er det muligt efter lang tid at blive sine traumer kvit? Og hvad skal der til, for at det kan lade sig gøre? Du kan bruge denne bog, hvis du kender et menneske, der hører stemmer eller ser ting - eller hvis du selv vil lære mere om emnet - eller hvis du vil skabe mere rummelighed og forståelse hos mennesker, der ikke selv har lignende erfaringer. Mennesker reagerer sundt på usunde omstændigheder, fx ved at sige nej gennem angst, depression eller måske at høre stemmer. Ønsket om at vise verden en ny måde at møde et andet menneske på er stadig stærkt i forfatterens liv. Vi skylder alle mennesker at spørge dem, hvad der er sket - frem for straks at dømme, at de er syge, og der er noget galt med deres hjerne. Denne roman for voksne hænger sammen med ungdomsbogen Ind i mørket og børnebogen Sig bare hej, som også tager fat i temaet omkring, hvorfor nogle hører stemmer eller ser ting, som andre ikke kan se.

Pias tilgang til det at høre eller se ting, som andre ikke gør, er kærlig og ufordømmende. Pia står for at møde et andet menneske, hvor det er, med anerkendelse og respekt for egen fortælling og erfaringer. Pia har tidligere arbejdet i socialpsykiatrien, faciliteret en stemmehørergruppe, været bestyrelsesmedlem i Stemmehørernetværket og har taget kurser og uddannelse i at guide omkring stemmehøring, udføre Maastricht-interviewet og blive mere fri gennem traumeforløsning. Pia bor med mand og børn nær Køge og skriver bøger ved siden af sit deltidsarbejde.

Slagene rammer hende igen og igen.

Også selvom hun sidder helt stille i stolen og forsøger at gøre sig så lille, som hun overhovedet kan. Krummer sig sammen, helt sammen til en kugle.

Hun forsøger at forsvinde. Måske forsøger hun at forpuppe sig, at gemme sig inde bag en hård skal og først komme ud igen, når det er mere sikkert, helt sikkert, når der er fri bane, måske kan hun komme ud som et helt andet menneske til et helt andet liv. Men den scene eksisterer kun som en drøm hos hende, det er uopnåeligt. Hun har heller ikke nogen hård skal, hun er helt blød, både udenpå og indeni.

Lige nu er hendes bløde krop krummet sammen i den slidte læderlænestol, der har stået i hjørnet under vinduet i mange år. På de gode dage kan hun sidde i stolen og forsigtigt åbne øjnene og forsøge at se det liv, stolen har været en del af. Så iagttager hun de slidte furer, der vidner om de mange gange, der er en, der har sat sig ned og senere rejst sig igen fra denne stol. Måsk