Introduktion

De tre økologier

Den regenerative filosofis manifest

I denne introduktion vil jeg fremstille en række hovedpointer fra den franske psykoanalytiker og filosof; Félix Guattari (1930-1992), som formentlig er mest kendt for hans mangeårige samarbejde og venskab med den franske filosof; Gilles Deleuze (1925-1995), der sammen fik fostret 4 bøger, men som i sig selv også har leveret et ganske interessant og meget fascinerende forfatterskab. Jeg vil nærmere bestemt invitere læseren ind i hans udgivelse fra 1989, der i den danske oversættelse (2019) hedder: ”De tre økologier”; der kan tjene som den regenerative filosofis manifest.

I oversættelsens efterord nævner Anders Abildgaard bl.a. at der findes en mental-, en social-, og en miljø-økologi, som vedrører den menneskelige subjektivitet, de sociale relationer og biosfæren – og alle forholdene derimellem.

Fx; ligesom at der er en krise i miljøøkologien, er der en krise i den mentale økologi (det ydre og det indre) – grundlæggende set;

”… en krise i, hvordan subjektivitet bliver produceret” – hvorved man således;”… ikke kan skille natur og kultur.” (s. 89, 2019)

Hvad tænker du om det?

Skriv lidt ned i stikord:

Nogle af de hovedpointer som Abildgaard sætter frem er fx at miljøøkologien er blevet enmaskinel økologi, og at naturen skal genopfindes, hvorved man skal dyrke det, derikke kan kontrolleres (dissensen) samt vigtigheden af specifikt fem erfaringer (jf. s. 91-94):

1. At gøre noget nyt
2. At lade alt komme frem
3. At lytte efter resonansen
4. At gøre sig fri af klicheer
5. At ændringer skal ske i alle tre økologier.

Hvad angår bogens andet efterord (af Peter Borum) benævnes de tre økologier, som;

1) en omverdensøkologi

2) en samfundsøkologi

3) en sindets (eller begærets) økologi

… og at disse tre økologier har en gensidig sam- og/eller misklang, hvor ’sindets økologi’ bl.a. vedrører de af Guattari benævnteeksistentielle omkvæd ogeksistentielle territorier – hvoraf de sidstnævnte er de rum, der bliver meningsfulde på baggrund af de gentagne meningsgivende praksisser (dvs. via omkvædene).

Hvad tænker du om det?

Skriv lidt ned i stikord:

En væsentlig pointe er her, at mennesker er afhængige af de tankeprogrammer og ’maskinelle sammenpasninger’, som aktiverer og sætter i gang, og hvorom det gælder, som Borum skriver, at:

”Hvis vi ikke kan holde samfund, miljø og begær sammen i en praksis og i en analyse … så kommer vi til at gå fejl af, hvilke maskiner der virker i de andre dimensioner, og altså bag om ryggen på os, imens vi koncentrerer os om miljøet, om subjektet eller om samfundet.” (s. 105-106, 2019)

Der er således lagt op til at kapitalismens livsprægning truer den biologiske omverden som eksistensgrundlag for menneskeheden, dvs. at den kulturelle og den sociale omverden trues;

”… (kapitalismen truer) ethvert eksistentielt menneskeligt territorium, som den ikke selv har etableret et herredømme over, dvs. som den ikke selv former med henblik på en kalkulérbar profit og på en menneskelig accept af denne formning.” (s. 107, 2019)

Kapitalismens herredømme udvirker med andre ord en standardisering og homogenisering, eller snarere kan man sige, at den konstante løsrivelse og meningstømning, der bestandigt omsættes til vareliggørelse, udtrykker et liv i stadige overskridende nyformninger, en fortsat forandring, en fortsat nyskabelse;

”… så fordrer mulighedsfeltets opretholdelse, at de aflejrede eksisterende livsformer og biotoper ikke nedbrydes, som det sker lige nu.” (s. 111, 2019)

Hvad tænker du om det?

Skriv lidt ned i stikord:

Der må, som Borum fastslår det, opretholdes en økologi for aflejringens reproduktion, hvor fx jordbrugsbegæret kobles til permakultur og skovlandbrug (som eksistentielle territorier) og fødevarebegæret kobles til nye eksistentielle omkvæd; ellers glider vi helt ud (i en såkaldt ”eksistentiel implosion”) – og:”Det er ikke sikkert at vi klarer den.” (s. 113, 2019)

I bogens tredje og sidste efterord: ”Maskinel Animisme” er Angela Melitopoulos& Maurizio Lazzarato inde på interessen hos Guattari efter at ophæve forskellen mellem natur/kultur samt hans søgen efter en ny definition af ’subjektivitet’, som kan undslippe kapitalistisk virksomhed.

Her kredser de bl.a. om materien som værende gennemtrængt af sjælen, om den animistiske sensibilitet, om en universel vitalisme, ”et globalt åndedræt” – og ikke mindst; ”den vilde(s) tænkning”, hvor sproget sprænges, fordi talens funktion er eksistentiel:

”Hele den vestlige idéhistorie har været besat af at definere, hvad der var naturligt, og hvad der ikke var, helt til det punkt hvor man forudsatte, at hvis der ikke fandtes talesprog, måtte det nødvendigvis være at betragte som dyrisk.” (s. 131, 2019)

Endvidere skriver de:

”Guattari var særligt opmærksom på alle former for subjektivitetsproduktioner, derregenererer (min fremhævelse)sig selv gennem ikke-vestlige traditioner, da den primære produktion i samtidens kapitalisme er produktionen af subjektivitet og den krise vi har oplevet i de sidste fyrre år.” (s. 137, 2019)

Spørgsmålet om, hvad det levende udgøres af, menneskets modstilling over for den uberørte natur, indsnævrer, som de skriver det, vores tankegang en hel del:

”Den er stadig vores paradigme, da vi fortsætter med at fantasere om naturlige folkeslag, naturlige miljøer og bevaring af naturen.” (s. 143, 2019)

Det gælder med andre ord om at udstyre miljøspørgsmålet med nye former for kulturelle mekanismer, fastslår forfatterparret, dvs. at naturens økologi medtænkes med sindets og det sociales økologier.

Som slutning konstaterer de:

”Det er således nødvendigt at opdatere en kosmisk tænkning, hvor ’sjæl’ og ’maskine’ eksisterer overalt på samme tid –i det uendeligt lille som i det uendeligt store. Guattaris tre økologier … genintroducerer os til de betingelser, der muliggør en kosmisk tænkning og politik.” (s. 143-144, 2019)

Hvad tænker du om det?

Skriv lidt ned i stikord:

Kigger vi nærmere ind i selve teksten (af Guattari, s. 13-81) ”støder” man allerede på side 11 på et indgangscitat af Gregory Bateson (1904-1980), som lyder:

”Der findes en økologi for skadelige ideer, ligesom der findes en økologi for ukrudtsplanter.”

Vi lader det stå for sig selv.

Hvad tænker du om det?

Skriv lidt ned i stikord:

I bogens knapt 70 sider (uden afsnit eller kapitelinddelinger) møder man hurtigt (og gennemgående) reaktionen på den kontante erfaring af en økologisk ubalance, som ”truer den fortsatte beboelse af jordens overflade.”Der sættes over styr, som, ifølge Guattari, er et udtryk for og en konsekvens af en ”regressiv infantilisering”, og at ”Andetheden er på vej til at miste sin kant”.

Ud over sproglighedens særlighed, står det klart, at ”det drejer sig om, hvordan vi fremover skal leve på planeten i lyset af de accelererende teknisk-videnskabelige mutationer”, hvilket, ifølge Guattari, vil ske gennem hans såkaldte; ”økosofi – som er en etisk-politisk artikulering mellem de tre økologiske registre (miljøets, de sociale relationers og den menneskelige subjektivitet)”.

Guattari skriver:

”Det eneste sande svar på den økologiske krise må findes på global skala og forudsætter, at der iværksættes en autentisk politisk, social og kulturel revolution, der omformulerer målsætningerne for produktionen af materielle og immaterielle aktiver.” (s. 15, 2019)

Det drejer sig nærmere bestemt om revolutionær sensibilitet, intelligens og begær (på det såkaldte molekylære plan), og ikke udelukkende om de ”synlige magtstrukturer”, som følge af, at:

”Den langsigtede etablering af enorme zoner af elendighed, hungersnød og død fra nu af synes at udgøre et fast element i den Integrerede Globale Kapitalismes monstrøse ’stimulerings-system’”. (s. 19, 2019)

Hvad tænker du om det?

Skriv lidt ned i stikord:

Hvor den sociale økosofi, ifølge Guattari, skal forandre eksistentielle mutationer og genoprette et minimum af eksistentielle territorier, så skal den mentale økosofi;

”… bane vejen for en...