Lynet slår ned

I det Herrens år 1571, omkring Skt. Hans, hvor nætterne er lyse, bliver himlen midt på dagen dækket af mørke skyer, og regnen begynder at tromme ned.

I huset, der er placeret 300 alen fra smedjen, der ligger ved vejen, som fører til Güstrow Slot, sidder Runa sammen med sin mor Margit i stuen tæt ved det sydvendte vindue, for at få lys til at spinde garn. Pludselig bliver stuen lyst op af et lyn, og straks efter lyder der et vældigt tordenskrald, hvor det føltes som om huset ryster.

Margit vender sig mod Runa og siger: ”Nu skal din far hentes hjem, han kan ikke arbejde i det vejr! Du må gå over til smedjen og sige til svenden, at han skal hente Torsten og alt hans grej, som han arbejder med ovre ved slottet.”

Runa lukker døren op og ser, at det regner kraftigt. Hen ad vejen kan hun lige skimte Güstrow slot. Hun får øje på, at er der er røg oppe ved slottet og løber forskrækket over mod smedjen.

I smedjen står smedesvenden og hamrer på et stykke rødglødende jern, så gnisterne flyver.

Runa går hen til essen og råber ”Der er noget, der brænder oppe ved slottet.”

Smedesvenden drejer hovedet mod hende og råber ”Gå væk fra vandspanden”.

Runa går et par skridt tilbage, hvorefter han dykker jernet i spanden, så det syder og damper. Han efterlader jernet i spanden. Han vender sig mod Runa og siger, ”jeg spænder hesten for vognen og henter mester, du må gå ind til din mor for at sige, at jeg straks henter mester og undersøger, hvor røgen kommer fra.”

Runa løber hen til og ind i huset og fortæller Margit, hvad hun har set. Margit siger, ”Runa du må blive hjemme og se efter maden og ilden. Jeg vil tage med smedesvenden og hente far og se, hvor røgen kommer fra.”

Da Margit og smedesvenden nærmer sig slottet, ser de, at det er et træ i alléen, der brænder og værre er, at Torsten ligger livløs under træet, og de kan se, at hans hår er brændt. Slotsforvalteren er allerede til stede og fortæller Margit, at Torsten antagelig havde søgt ly for regnen under træet, og et lyn havde slået ned og dræbt smeden og antændt træet.

Margit går hen til Torsten og stryger hans brændte hår og hvisker: ”Kære husbond, hvordan skal jeg forklare vores datter, at du er taget fra os.”

Margit retter sig op, og med hånden tørrer hun en tåre væk fra kinden. Derved bliver der afsat en sort stribe fra Torstens brændte hår på kinden.

Slotsforvalteren træder hen til hende og siger: ”Det gør mig ondt, Margit, at smeden endte sine dage på den måde. Hertugen er ude at rejse, så jeg vil nu underrette Hertuginde Elisabeth om ulykken. Jeg skal sørge for, at smeden kommer hen til kapellet, og du må bringe hans søndagstøj derhen, så han kan blive jordet sømmeligt.”

Det er svært at se, om det er tårer eller regnen, der danner sorte striber på Margits kinder.

Hjemme i smedehytten bliver Runa utilpas og tager en Madonnafigur frem fra skabet, hvor garn og strikketøj opbevares. Hun sætter figuren på karmen i det sydvendte vindue. Runa sidder og beder, idet Margit træder ind ad døren.

Hun går hen til hende og siger: ”Runa du må fortsætte med at bede, nu også for din far, han er dræbt af et lyn.”

Runa rejser sig forskrækket op og spørger, hvordan det var sket og hvordan Margit har fået sorte striber på kinderne. Da hun får beretningen om faderens død, bliver hun pludselig sørgmodig og spørger med grådkvalt stemme: ”Mor hvordan kan jeg bede for far når han har asatro?”

Margit får Runa til at sætte sig på alkoven og hun sætter sig på en stol overfor hende og slår korsets tegn for brystet, inden hun fortæller: ”Inden vi lærte om den sande Gud og hans søn Jesus, troede de fleste her i landet på en gud ved navn Odin og hans søn Thor. Piger og kvinder som du og jeg, der kan fornemme folks tanker og mærke, når der er andre ikke-synlige til stede, vi må holde vores viden for os selv. Din far kender nu den sande Gud og hans engle.”

Runa ser eftertænksomt på Madonnafiguren i vinduet, der bliver oplyst af solen, nu hvor tordenskyerne er drevet væk.

Hun spørger: ”Mor! Du som helbreder syge og hjælper fødende kvinder, hvordan kan du undgå at vise dine evner?”

Margit svarer, ”jeg giver en urtete og sørger for at røre deres hænder eller hoved for at overføre dem energi. De tror, at det er teen alene, der helbreder. Vi må skjule vores åndelige evner, så vi ikke bliver anklaget for hekseri.”

Margit rejser sig fra stolen og går i gang med at lave aftensmaden. Stuen er fyldt med krukker og bundter af tørrede urter, der er ophængt i tagstolperne. Der er kun to vinduer i huset, og i det sydvendte vindue står den lille figur af Madonna med Jesus barnet. Margit går hen og henter Madonnafiguren og sætter den ind i strikketøjsskabet.

Runa spørger, ”mor, jeg har lagt mærke til, at du altid sætter Madonna væk, når det tordner, hvorfor gør du det?”

Margit svarer, ”når jeg hører torden, husker jeg på, at far siger at det er guden Thor, der kører over skyerne i sin vogn trukket af gederne Tandgnost og Tandgniser. Thor frembringer lyn og torden med sin hammer Mjølner. Torsten mener, at hvis Thor ser en Madonnafigur sender han lyn for at fjerne den.”

Runa går hen og stiller sig foran sin mor og spøger med gråd i stemmen, ”tror far ikke på Gud, Jesus og hans mor Maria, når han har asatro?”

Margit slår korsets tegn for sit bryst imedens hun siger, ”far havde asatro og troede også, at Jesus var gift med Maria Magdalene og de fik et barn, der grundlagde en slægt. Det skal du ikke fortælle til nogen.”

Margit er kendt som en dygtig jordkone, der har hjulpet mange af egnens børn til verden. Hun er også kendt som ’klog kone’, der har stor viden om planter, der kan hjælpe for mange forskellige sygdomme. Runa kommer som regel med sin mor, når de skal samle urter i eng og skov og får fortalt, hvorledes planterne skal bruges.

Margit siger: ”I aften skal vi have en te, der beroliger os ovenpå dagens skrækkelige ulykke. Runa du må gå hen til grøften ved brønden og plukke en dusk frisk baldrian. Vi har tørret kamille, der kan tilsættes. Det giver en kraftig te med en god virkning og smag”.

Næste dags formiddag standser en hestevogn ved smedehytten. Kusken hopper ned fra kuskesædet og åbner vogndøren for Hertuginde Elisabeth. Margit, der havde hørt vognen komme, åbner døren: ”Velkommen Hertuginde Elisabeth, vil I komme ind i vores beskedne bolig?”

”Ja, det vil jeg, Margit, jeg er bekymret for din ulykkelige situation og tænker på, hvordan jeg kan hjælpe dig?”

Margit får Hertuginde Elisabeth placeret i husets bedste stol, hvor hun kan se Madonnafiguren, der er sat i vinduet: ”Det er en dejlig figur. Jeg påskønner, at du sætter den frem med lys fra himlen.”

Margit bliver rørt over hertugindens ord og udbryder: ”Jeg har aldrig fortalt min datter Runa, hvorfor I har givet mig den. Runa sætter gerne Madonna i det sydvendte vindue, hvor solens stråler omslutter Madonna med et helligt skær. Med Eders tilladelse vil jeg gerne fortælle Runa, hvorfor I har foræret mig den smukke gave. Hun kommer straks med te til os.”

Runa kommer ind med en bakke med te og honningkager. Hun sætter et glaskrus til Elisabeth og et ler krus til Margit og sig selv. Hun nejer for hertuginden, der siger til Runa: ”Nu vil jeg tale med jer, om de fremtidige planer, som jeg har forslag om, så kan Margit berette om, hvordan Madonna med Jesus barnet kom hertil, når jeg er kørt.”

Elisabeth flytter sig fra stolen, går hen og åbner døren og kigger ud til vognen. Så vender hun sig mod Runa, ”kusken har spændt hesten fra vognen for at give den vand ved brønden. Vil du hente en taske, der ligger på sædet inde i vognen?”

Runa løber straks afsted, og da hun kommer tilbage med tasken, sidder hertuginden og Margit ved bordet.

Hun bliver bedt om at sætte sig ved siden af sin mor, så de sidder overfor Elisabeth, der nu åbner tasken og siger: ”På søndag kan Torsten blive stedt til hvile i Güstrow Domkirke, hvor vi forventer, at mange kommer og tager afsked med den afholdte smed. Som du ved Margit, tilhører huset her Hertug Ulrik, og smedehytten må være til rådighed for en smed. Hertugen har givet mig Rühn Kloster. Der har jeg indrettet en...