Omkring 1885 sad en ung, praktiserende læge i sin klinik i Southsea ved Portsmouth og kedede sig. Han var ikke uden patienter, men der var desværre langt imellem dem. De stille stunder brugte han på at skrive noveller"rettet mod en bred læserskare ikke den kunstfærdige intelligensia" (Fido, s. 64), som blev trykt i diverse billige tidsskrifter. En af historierne handlede om ”en mand, der spiser sine egne ører, fordi han er sulten” (Boström, s. 17). Desværre blev alle disse fortællinger – omkring 25 stk. - publiceret anonymt, så ingen vidste, at han var forfatter. Vejen frem til anerkendelse måtte være en selvstændig udgivelse i eget navn, tænkte han. Følgelig begyndte han at skrive på en roman om en detektiv og hans medhjælper, som han kaldte hhv. Sherrinford Holmes og Ormond Sacker. Lægen kunne godt selv høre, at navnene ikke lød helt mundrette? Men så kom han til at tænke tilbage på sin kostskoletid ...
Arthur Conan Doyle, som lægen hed, blev født den 22. maj 1859 i Edinburgh som det syvende barn ud af en stor børneflok. Hans far, Charles, var en uambitiøs tjenestemand, der efter at være blevet fyret endte som en epileptisk alkoholist. De sidste 10 år af sit liv var han indlagt. Faderens ulyksalige skæbne afspejler sig i Doyles forfatterskab, hvor han flere steder beskriver alkoholens svøbe. Hans mor, Mary, betød uendelig meget for ham, og selv da han var blevet en verdensberømt forfatter, værdsatte han hendes råd. Det
