Kapitel 1

Påskesøndag d. 17. april 2022
Advokat Christian Ravn

Christian Ravn vågner sent op ad formiddagen i sit sommerhus på Sj. Odde. Han nyder, at han har ferie. Igen i går var det blevet rigtig sent, før han havde fået taget sig sammen og fik slukket computeren for at gå i seng.

Christian er en høj mand i starten af tresserne. Lidt korpulent, men alligevel pæn og nydelig. Ja, vist er tindingerne blevet noget høje og maven alt for rund, men han gør en dyd ud af altid at være ulasteligt klædt og velplejet, når han er på arbejde. I sin fritid er han noget mere afslappet, men aldrig sjusket. Man kan godt fornemme, at han har været temmelig tiltrækkende i sine yngre dage, med sine rare blå øjne og kløften i hagen. At han samtidig er en tillidsvækkende, hjælpsom og rar mand, som de fleste kan lide, fuldender billedet af en troværdig advokat.

Christian ser på telefonen, klokken er ved at være 12. Han strækker sig og kaster dynen til side og står op. Ude i køkkenet sætter han en kapsel i Nespresso´en, og står lidt og lytter til de spruttende lyde fra kaffemaskinen.

Det er den anden påskeferie efter skilsmissen, og selvom han stadig savner Susannes selskab, må han også indrømme, at han nyder at være lidt alene i sommerhuset.

Da de skulle dele boet imellem sig, var de blevet enige om, at han skulle beholde sommerhuset og bilen, og Susanne havde fået huset.

Susanne havde igen og igen fortalt ham, at han ikke kunne nøjes med at investere i sit arbejde, han måtte også investere i familien. Christian havde ikke kunne få hende til at forstå, hvor hårdt han havde måttet arbejde for at blive en velanset advokat, og derfor havde måttet ofre noget på familiefronten. Christian ved godt, at han ikke altid har været der for hende og børnene. Ofte havde hun stået alene med at arrangere familiefødselsdage osv. Han havde aldrig været til en klippe-klistredag i børnehaven, mens børnene var små, og det var heller ikke blevet til mange skole-hjem-samtaler.

Ægteskabets endeligt blev, da Christian arvede omkring halvanden million efter sin far og straks havde takket ja til at købe sig ind som partner hos Tommy Fisker.

Susanne syntes, at de begge nu var nået et sted i livet, hvor de kunne tillade sig at bruge mere tid sammen i sommerhuset, gå i teater og den slags.

Så da Christian så i stedet for at trappe lidt ned indgik i et partnerskab med Tommy Fisker, var hun sikker på, at det aldrig ville komme til at ske. Hun havde troet, at de penge, Christian havde arvet efter sin far, skulle bruges på familien, rejser og i det hele taget på at forsøde deres liv, men i stedet havde Christian skudt pengene ind i Tommy Fiskers advokatvirksomhed.

Christian får det stadig decideret dårligt og føler både skyld og skam, når han tænker på, at han havde ladet Susanne tro, at han havde skudt alle pengene i advokatfirmaet.

Sandheden er nemlig, at han kun skød 1.300.000 kroner i firmaet, de sidste 200.000 kroner havde han brugt på at spille online poker. Susanne havde ikke vidst, at han var godt i gang med at udvikle ludomani. Hun troede, han arbejdede, når han efter aftensmaden gik ind på hjemmekontoret og lukkede døren bag sig.

Skønt Christian ikke ønskede at blive skilt fra Susanne, havde han accepteret hendes ønske og skrevet under, da hun til sidst mistede tålmodigheden med ham og begærede skilsmisse. Det ene øjeblik var de gift, det næste var de i gang med at blive skilt, hvilket Christian havde oplevet som den største falliterklæring i sit liv.

Det er næsten to år siden nu, men han savner Susannes selskab hver eneste dag. Hans liv er blevet ensomt og fattigt uden hende, det indså han ret hurtigt, men nu er det alt for sent at rette op og efterkomme hendes ønsker, som slet ikke havde været så urimelige endda, når han ser i bakspejlet.

Han tager kaffen, sætter sig ud på terrassen og kigger ud over græsplænen, der trænger til at blive slået. Trætheden hænger over ham som en tung dyne efter den lange nat ved computeren. De lidt for mange glas rødvin, han havde drukket imens, gør det nok heller ikke bedre.

Først havde han vundet en pæn stor gevinst, og i sin glæde over gevinsten havde han besluttet at geninvestere alle pengene i håbet om en endnu større gevinst. Det var dog gået helt galt, og han havde i stedet, ud over gevinsten, tabt tæt på 60.000 kroner.

Mens han sidder og nipper til kaffen, mærker han en snigende uro i kroppen. Sidst han havde tjekket sine bankkonti, kunne han godt se, at der var gjort et gevaldigt indhug i hans likvider, og samtidig har han også belånt sommerhuset til op over skorstenen.

Når jeg vinder den store pulje, så kommer der styr på økonomien igen, prøver han at overbevise sig selv om, da telefonen i det samme ringer.

"Hej, det er Tommy, jeg er virkelig ked af at ulejlige dig her i påskeferien, men du er den eneste, der kan hjælpe mig lige nu."

"Jamen, er du ikke ude og rejse?" spørger Christian forbavset.

"Jo, jeg er i Barcelona?"

"Hvad er det, jeg skal gøre for dig?" svarer han irriteret over afbrydelsen, men prøver at lyde imødekommende.

"Der ligger et chartek i den øverste højre skuffe i mit skrivebord. Nøglen til skuffen ligger i pengeskabet ude i gangen. Det har du koden til, ikk´?"

"Jo, det har jeg. Du har da vel ikke glemt noget? Jeg synes ellers altid, at du praler med, at dualdrig glemmer noget som helst," siger Christian drillende.

"Ja, det har jeg, men du får mig aldrig til at indrømme det offentligt," griner Tommy. ”Jeg har glemt tingbogsudskrifterne og mine noter. Jeg har et møde med det spanske firmas advokat i morgen formiddag angående salget af ejendommen på hjørnet af Larsbjørnsstræde og Studiestræde. Advokaten vil selvfølgelig gerne gennemgå tingbogsudskrifterne, inden han godkender købet.”

Efter Christian var blevet partner, havde hans forhold til Tommy ændret sig, og han føler, at de næsten har en slags venskab nu, og de ses også en gang imellem privat.

Han ved dog godt, at den anden partner Magnus Svensson er langt tættere på Tommy, end han selv er, for de to har været venner i mange år. De har gået på gymnasiet og læst jura på universitetet sammen, og Magnus var også den første, Tommy havde ansat, da han startede sin advokatvirksomhed.

"Jeg vil gerne have dig til at scanne alle dokumenterne og mine noter i chartekket og sende dem til mig. Det haster ikke mere, end det jager, men jeg skal bruge dem i morgen tidlig."

”Er det ikke lidt usædvanligt, at købet skal falde endeligt på plads i påsken?” spørger Christian.

”Nej, for man har ikke 2. påskedag i Spanien,” svarer Tommy, ”og køberne er meget forhippede på at komme i gang med renoveringen af ejendommen, så de kan starte deres nye danske filial op.”

"Har vi overhovedet en scanner?" spørger Christian undrende. I al den tid han har arbejdet for og med Tommy, har han aldrig selv haft brug for at scanne noget som helst.

"Ja, den store kopimaskine i kopirummet kan både scanne og sende det som en e-mail. Hvis du ikke kan gennemskue, hvordan du skal gøre, må du slå på tråden, så må jeg prøve at guide dig igennem.”

"Fint, jeg pakker sammen her og kører direkte ind på kontoret og får det ordnet, men jeg bliver lige nødt til at spørge, hvorfor du ikke bare lader Liv klare det?”

"Fordi Liv ikke har nøgle til hverken kontoret eller koden til pengeskabet, og før du spørger, så har jeg prøvet at få fat i Magnus, men han er på Mallorca sammen med nogle venner og kommer først på kontoret tirsdag omkring middag."

"Jeg skal nok fikse det," svarer Christian ærgerlig over, at det lige er ham, der får afbrudt de sidste to dage af sin tiltrængte påskeferie, for han havde egentligt tænkt sig at blive i sommerhuset hele påsken og slappe af, og først tage hjem mandag aften. Men samtidig ved han godt, at han som partner ikke altid kan holde fri, når han vil, fordi klienterne altid kommer i første række.

Christian tager et hurtigt bad, drikker endnu et krus kaffe i håbet om at få noget af den sløvhed ud af kroppen, der får hans hjerne til at køre i tomgang.

Inden han forlader sommerhuset og kører mod kontoret i Holte, pakker han sammen og gør nødtørftigt rent, for han orker ikke at køre tilbage til sommerhuset senere i dag.

Han er heldig at finde en parkeringsplads lige foran opgangen til kontoret i Holte. Det er helt klart lettere at finde en plads i weekenderne end på hverdage, hvor han ofte må bruge flere minutter...