Havørredfiskeriet på det mellemste og øvre af Karup å

Få steder i Danmark eller sågar i Norden er så kendte for sit fiskeri som netop Karup å. Det er først og fremmest havørredfiskeriet man forbinder med åen, som også er internationalt kendt. Der er da også andet godt fiskeri i åen, for slet ikke at tale om den storslåede og mangfoldige natur herude på heden og i mellem hede bakkerne.

Der er bestemt ikke noget at sige til, at åen og området lokker fiskere og turister til, år efter år.

Derfor har jeg forsøgt at imødegå disse forståelige ønsker, med dette skrift. Netop som en lille inspiration, opmuntring eller appetitvækker, til de fiskere der ikke har havørred fiskeriet i Karup å som hjemmebane eller som bare trænger til lidt frisk input.

Så i det efterfølgende, fremkommer jeg med nogle bud på, hvordan man kan øge sine chancer for at fange bæk- og havørred i Karup å. Dette ud fra en større samling af de allerede etablerede tips og råd, samt en række grundlæggende ideer omkring opgangsfiskeri i almindelighed.

Disse, fra de mange garvede fiskerne langs åen, sammen med lidt inspiration igennem nye langhårede ideer og hjemmestrikkede fluer.

Åen er specielt kendt for sine rigtigt mange og ekstremt store havørreder og det er noget man bør have i baghovedet når man går ved åen og ofte med lidt for let grej. Fakta er i hvert fald, at få vandløb, om overhovedet nogen i verden, kan prale af så mange og så store havørreder som Karup. Prøv eksempelvis at gå ind på KÅS sublime hjemmeside, her kan man eksempelvis se billeder af en 16,3 kg. og 108 cm. havørred! Karup å kan med rette bruge Hardys gl. slogan - ”second to none”.

Altid en flidspræmie (næsten)

Havørreden er næsten altid en decideret flidspræmie og ved flere åer, har jeg hørt havørred fiskeriet omtalt som et ”gummistøvle” fiskeri, et par til tre par! Med dette menes, at når man har slidt det respektive antal par op, fanger man en havørred!

Jeg vil blot indskrænke mig til at fastslå, at der som regel, virkeligt skal arbejdes for det, både i åen og på kysten og helt specielt, for den første.

Så måske fordi, at der kan være så langt imellem havørrederne, bør man ikke blot definere en god tur, ud fra fangstmæssige succes kriterier, men også medtage den rekreative naturoplevelse og skønheden i det landskab vore anstrengelser foregår i. Fra de store vande omkring Fly og Skive, over de attraktive slyngninger nedstrøms Hagebro, over de smukke dalstrøg omkring Hessellund, til den mindre ås skønne løb opstrøms Karup og omkring Munklinde og Uhre.

Karup Å byder på å stykker for næsten enhver smag. Personligt foretrækker jeg dele af mellem- og øvre Karup å, men som sagt, det er smag og behag.

Ingen facitlister

Lad mig ligeledes slå fast, at det efterfølgende IKKE er en facitliste, kun indsigt og kvalificerede tips. Eksakt viden og definitive svar eksisterer kun i matematikken, ikke i fiskeriet.

Faktisk er der meget få facetter af fiskeriet, der kan stå som uimodsagte sandheder. Jeg har eksempelvis hørt et par ærværdige og uomtvistelige storfangere ved Karup å, diskutere meget højlydt omkring eksempelvis flueliner. Den ene (gæt selv hvem) svor på, at kun flydeliner duede, hans ven stod ligeså stejlt på Intermediate eller regulær synkeline.

Så derfor bør det efterfølgende, kun ses som en videregivelse af tips, teorier, traditioner og tanker, som for de flestes vedkommende bygger på havørred fiskeriets lokale grundlæggende antagelser.

Dette kan forhåbentlig være en inspiration, eller mental opkvikker når det hele ellers er ”kørt fast”.

De ofte svære nye forhold

Jeg oplevede ofte, at ellers erfarne havørredfiskere fra mange andre vandløb, kunne have problemer ved Karup å. Men om det så er Karup å, der skulle være specielt vanskelig og anderledes at fiske, er jeg dog i tvivl om.

Mange af disse angivelige ”omstillings” problemer, vil jeg tilskrive ren og skær vanetænkning. Man pakker det samme grej som man plejer, sætter de samme fluer på, som man er vant til og fisker dem i øvrigt på samme måde som man gør ”hjemme”. Dette ofte uden at tænke særligt over det, for derefter at undrer sig over at man ikke fanger noget!

Problemerne opstår oftest fordi man netop ikke, lægger hjemmevandets rutiner og vanetænkning bag sig ved det nye vand og der er ofte virkelig store forskelle. Måske er man slet ikke klar over, at man ligger under for udpræget vanefiskeri.

Der er selvfølgeligt åer, hvor fiskeriet minder meget om hinanden og igen andre der ”ligger” så langt fra eks. Karup å, så alene dette burde tvinge folk ud af vanefiskeriet og aktivt forsøge at tilpasse sig de nye forhold.

Et par eksempler, kunne være fiskere som kommer fra havørred vandløb, hvor der er forholdsvis flere standpladser, måske på grund af stor dybde, som jeg husker Uggerby længere nedstrøms. Hvor den netop er både smal og dyb. Eller Grenå fiskere som har hjemmebane ved Kolindsund kanalernes lange lige og en gang imellem baglænsflydende vande.

Jeg tror så til gengæld, at det kan være en suveræn god øvelse, bevist, at ”flytte” sit fiskeri til en ny å. Det vil kunne være en genopfriskning med fokus på eget fiskeri; til mere eller mindre strøm, anderledes huller, stryg og grødeforhold, etcetera. I hvert fald er ”øvelsen” ikke spildt, netop fordi man uvægerligt kommer til at sætte sit eget fiskeri i et nyt perspektiv.

Det stiller jo netop krav til et nyt fokus på ens fiskeri, at man bryder rutinerne op og fremmer den nødvendige bevidstgørelse omkring sit fiskeri: Hvorfor er det lige at jeg - - -, skal jeg måske prøve - - -, hvad vil der ske hvis jeg - - - eller?

Det kan også nemt have den positive effekt, at når man så kommer ”hjem” så medbringer man nye tanker, løsninger, inspiration og generelt nyt input, man sætter igen fokus på sit eget fiskeri og de ”nye” rutiner. Forhåbentligt med en fornyelse og berigelse af sit fiskeri til følge.

Havørredsæsonen i Karup Å

Der er vidende folk, der påstår at der kan findes havørred i Karup å, hele året og at de ”sidste” når at overlappe med de første der går op i åen.

På samme måde med hensyn til antallet af ”opgange”. Ved andre af de mellemstore åer, er der flere steder to eller flere deciderede opgange og ofte starter det med en mindre opgang af store fisk og derefter så mindre opgange henover sommer og efterår, bestemt af åen, vejret og nedbøren.

Uden jeg skal forsøge mig som ekspert på dette område, så fanges der ”grønlændere” fra premieren og et stykke hen. Der fanges også nedgængere, i og omkring udløbet, der fanges overspringere i hele den første tid. Omkring grundlovsdag kommer de første nye træk af, ofte med færre og større havørreder. Hen over sommeren plejer så de store sommer træk at komme, tidspunktet afgøres som regel af nedbør og vandstand i åen samt ikke mindst vandtemperatur i fjorden. Så følger der mindre træk i starten af efteråret. Så ja, det lyder tænkeligt, at der altid er en chance for havørred i Karup å.

Hugvillighed

Hugvillighed er et andet aspekt man bør have med i overvejelserne, når der planlægges havørredtur. Jeg kan eksempelvis huske at Jens Plough Hansen havde en teori omkring hugvillighed i den første tid i åen også tilstedeværelsen af et å udløb i en større fjord, kontra et med direkte udløb på kysten.

Han mente at bare denne ”lidt længere” tid i en fjords brakvand og dermed påvirkningen af den mindre saltholdighed, ville nedtone hugvilligheden hos havørreden, når den fandt en plads i åen.

Når sådan noget...