: Henrik Fibæk Jensen
: At hvile i Godhedens Favn Hans Peter Kofoed-Hansens skønlitterære forfatterskab
: Books on Demand
: 9788743085959
: 1
: CHF 7.90
:
: Biographien, Autobiographien
: Danish
: 144
: Wasserzeichen
: PC/MAC/eReader/Tablet
: ePUB
Hans Peter Kofoed-Hansen (1813-1893) var en præst, lærer, samfundsdebattør og forfatter, som ikke blev særlig kendt i sin samtid og siden hen er gået i glemmebogen. En ganske uretfærdig skæbne, eftersom de fem romaner, han udgav under pseudonymet Jean Pierre, rejser store, eksistentielle spørgsmål om liv og død, som må interesse alle, der tænker over meningen med livet, og ikke blot henslæber det som"dorske Jordorme", der aldrig sender"et længselsfuldt Blik mod Himlen"."At hvile i Godhedens Favn" omhandler udelukkende Kofoed-Hansens skønlitterære forfatterskab og er et forsøg på at introducere og relancere en overset digter. Især hans hovedværk,"Kjød og Aand, eller de to Veie" (1845), bør sikre ham en selvfølgelig plads i dansk litteraturhistorie. Alene titlen! De fem Jean Pierre-bøger handler bl.a. om, hvorvidt man kan aflæse et menneskes indre væsen i dets ansigtstræk, hvorvidt man kan få et leveværdigt liv efter, at man i en ung alder har mistet en højt elsket ægtefælle, hvorvidt en bærbar balance mellem tilværelsens fysiske og åndelige dimension lader sig etablere, hvorvidt hver generation er moralsk forpligtet til at sone de foregåendeS synder, og hvorvidt to halvsøskende må forelske sig i hinanden?

Henrik Fibæk Jensen (født 1954) er cand.mag. i dansk, historie og filosofi. Han har skrevet bøger om forfatterne Johannes Buchholtz, Jeppe Aakjær og Søren Kierkegaard, røveren Jens Langkniv og seriemorderen John Christie. Hertil kommer tidsskriftartikler om N.F.S. Grundtvig, Hans Scherfig, Jack the Ripper, Emil Boesen og lokalhistoriske emner fra Skive-egnen.

1. HANS PETER KOFOED-HANSENS LIV
- ET BIOGRAFISK RIDS


Barndom (1813-1827) - Hans Peter Kofoed-Hansen (den 15. maj 1813 - den 4. december 1893) voksede op på herregården Aastrup, beliggende mellem Holbæk og Roskilde, hvor hans far var forpagter. I sine erindringsfragmenter omtaler Kofoed-Hansen begge sine forældre med stor respekt, men det var især hans “fromme Moder, [..] der nedlagde Gudsfrygtighedens Sæd i mit Hjerte” (J/6).

Sammen med sine fem søskende voksede han op i en naturskøn egn, som han til fulde forstod at værdsætte. I et ungdomsdigt skrev han (J/1): “Der, hvor første Gang mit Øie/Solen saae i Straalekrands,/Stige frem bag Danmarks Høie/Plukker jeg mig Glædens Krands”. Men på trods af sin trygge opvækst plagedes han af mørke tvangstanker. Ligesom H.C. Andersen, der altid sov med en seddel på sin natskjorte, hvor på der stod “Jeg er ikke død, jeg sover kun”, nærede han således en nærmest invaliderende gru f