IDRÆT OG DANSK NATUR - 1927

Den egentlige indre Nerve i al Idræt, eller Sport, er en Tilbagevenden til Naturen. Kulturmenneskets Følelse af at Bylivet forkrøbler gør det nødvendigt at vende tilbage til Livet i en oprindeligere Form, hvis man vil bevare sin Menneskelighed.

Man sidder på et Kontor — Motion må til, under den Form der kan fås, Bevægelse i det Fri, det er det Motiv Enhver kender, og som har ført til Udfoldelsen af Sport og Friluftsliv i alle moderne Forgreninger. Man må kalde Bevægelsen kunstig, for den oprindelige frie Opøvelse af den menneskelige Fysik, der hænger sammen med et primitivt Liv i Mark og Skov, Jæger- og Fiskerliv, eller simpelt Kropsarbejde, det er ikke den der kan vendes varigt tilbage til, det er Bymanden forment, han har sit Arbejde, Hovedbrud, i Byen; men kunstig eller ej,Bevægelse i det Fri, under Former som holder Interessen fangen, det er Sportens Berettigelse, og dens Fortjeneste.

En væsentlig Betingelse, i Roden, for Sportens Muligheder og Effektivitet i et Land bliver da Landets Natur. Hvad slipper man ud i når man i sin Hvile- og Fritid har vendt Byen Ryggen? En rask Sammenligning med andre Lande vil vise at Danmark her er temmelig stedmoderligt stillet, men at Landet, ret beset, harsine Fordele.

Det nærmestliggende Land, som det falder naturligt at sammenligne med, er Norge, og Forskellen er straks overordentlig, radikal, som de fleste ved der har gået på Ski i Norge eller færdedes i Fjeldet om Sommeren, Et Element er her givet fra Naturens Hånd som Danmark ganske savner,Vildmarken, Fjeldnaturen, vældige urørte Områder, som endnu stiller Byerne og Bylivet i en Minoritet, så snart man begiver sig ud i dem, hvad Indtrykket angår. Og den norske Natur er jo Bevægelsen, Friluftslivet selv, at begive sig tilbjergs er allerede Motion, Idræt og Adspredelse nok i sig selv. Urnaturen, det primitive Liv hvorfra man er kommen, Altings Begyndelse, ligger endnu i bogstaveligste Forstand lige udenfor Døren. Selv i Landets Hovedstad, en Storby som Oslo, er man ikke længere fra den vilde Skov- og Bjergnatur end at tyve Minutter med Sporvognen bringer lige ud i den, Holmenkollen, Voksenkollen, Nordmarken; på en Time kan man være ene på et Sted så øde som om Mennesket aldrig havde sat sin Fod der, ene med den store, susende, åbne og kvægende Natur. Lørdag Eftermiddag kan man i Oslo se Ungdommen begive sig i Skarer ud fra Gaderne, vel belæsset med Rygsæk, med en Dragt Brænde på Toppen, til Bålet i den fjerne Bjergkløft hvor man har tænkt