Anna Munch

To mennesker

Utgitt av Biglers forlag 1897

Denne udgave © imprimatur 2022

Forlag: BoD (Books on Demand) - Hellerup, Danmark

ISBN 9788743032847.

FORSPIL

Motto:

”Jeg er som gutten i eventyret, der søger.”

(Fru Sigrid Strøm, ”Dobbeltgængere”. 1892)

Folk strømmed ud fra oplæsnings-lokalet.

En tummel og tale af mennesker midt imellem sporvogne, gaslygter og hestekørsel i den halvmørke oktoberaften. Paraplyer sloges op, det småregned. Par efter par eller tre-fire i følge tog menneskene vei til alle kanter under livlig snak og diskussion. En enkelt fremmed slutted sig til et følge og vilde ha besked: — Hvadvar det så egentlig for noget?

— En himmelstormer. Trods og individualitet, Nietzsche og overmennesket og en ny verdensorden. Han er opfinder af et system, et nyt system, som hverken er Hegels eller Kants. Nå; ta det med ro.

— Det var gut, som kunde snakke fra leveren, lød det fra en anden kant. — Å kling klang. — Ja, men der er en vis fart, og den ene paradoks slår den anden i svime, som det heder. — En kraft, men af hvad slag? Fan tro ham. Kommer han ikke der og stiger på katedret som selveste Apollo for de ni muser. La du mærke til dem på første bænk? —Ja, Minka var med. — Nå, derfor! men de var pyntede som til en virtuos-konsert, og der steg en duft, mille-fleures eller ... virak? — Hm, det lod ikke til at angribe ham ... enfin! manden er fuld af mening og lar sine meninger springe med knald og fart.Høre på ham må man, og det er hovedsagen.

Drøftelser og meninger tabte sig udover i det fjerne til alle veie. Man gik hjem og fortsatte inden fire vægge. Det bobled og bruste lidt rundt om i hjemmene, og byen, skønt hovedstad, var ikke større, end at dette satte mærker i de første fjorten dage. Nogle var vrede; andre, som havde mere sans for humor, tog det gemytlig.

— Ja, nu kan de gerne gå hjem og lægge sig, de andre, lige fra Platon og Aristoteles. Vel, den som lever, får se. La ham komme med sit ”system”, la ham bare komme! Vi skal se ham efter i sømmene! Vi skal vel prøve, hvad han du’r til ... denne nye Leif, som har opdaget Amerika.

Et par mennesker, en dame og en herre under hver sin paraply, gik sin vei hjemover, op mod slottet og ind i parken; han fulgte hende.

”Nu, frue? De er så stille.”

Hun vendte på hodet, smilte og tvang sig til at tale. De tog fat på den afbrudte meningsudtalelse.

”Ja, det var dette om ”teosofi” og Nietzsche. Det er ”overmenneske” på forskellige måder. Men kunde De tænke Dem,” sa hun efter en taushed, hvor hun havde været langt borte med sin tanke, ”hvorledes det vilde gå, hvis to så modsatte ting stødte skarpt sammen i to personligheder, som” ... hun stansed med ét.

”Mand og kvinde? kærlighed, mener De?”

”Å ja, gerne det ”

”Nå; retninger, anskuelser, standpunkter, — skulde vel ikke da ha så meget at betyde?”

”Det sigerDe? mandfolk, mandfolk! det mener De ikke. For det ved vi jo, at et livssyn eller et standpunkt ofte hænger sammen med ens inderste individualitet. Er det ikke mærkværdigt,” lo hun, ”selv en fremskreden ”teosof” som De er ikke nøie med dét forhold. Der har De som mand lidet brug for det etiske. Tænk Dem om og skam Dem! fordi om Deres hustru er et barn.” Hun så et øieblik smilende på ham og