Det er både det bedste og det værste at blive mor: Velkommen til ubegrænset kærlighed og overstrømmende lykke, men også til grænsesætning, bekymringer og den evindelige udfordring, det kan være at huske at tage sig af sig selv. I dette kapitel vil jeg kort beskrive, hvordan jeg selv oplevede at blive mor, samtidig med at jeg lærte sensitivitet at kende – både hos mig selv og hos mine børn.
Jeg har altid været sensitiv. Jeg har ikke altid vidst, at det var dét,