År 2011

Den 31.05.2011 var den dag, hvor jeg sluttede mine dage som aktiv alkoholist, og derfor “sugede” jeg da også nærmest bunden ud af min sidste sprutflaske. En af mine nye gode kammerater tog mig nærmest kærligt under armen og introducerede mig for sin familie, der også tog rigtig godt imod mig, på trods af at jeg faktisk var mere død end levende!

Tirsdag den 12.07.2011 holdt han og jeg et langt møde, hvor han fortalte om alle de forskellige ting, som han selv var blevet oplært i for at holde sig på ædruelighedens vej og aldrig mere komme til lige at tage sig en lille en igen. Efter nogle timer, hvor vi var ved at være færdige, begyndte jeg faktisk at glæde mig til at komme hjem og afprøve nogle af de ting, som jeg nu var klar til at komme til at prøve i praksis. Dog skulle vi lige til møde i Fællesskabet først, hvor der også var 25-30 andre ædru alkoholikere. Nu mente jeg, at vi havde vi været hele spektret igennem, og fra nu af ville det hele blive nemt nok. Jeg kom hjem og satte mig straks til tasterne, selv om jeg var træt, som et helt alderdomshjem. Alle de indtryk, jeg havde fået, på blot en eftermiddag/aften. Efter jeg havde skrevet og takket af for denne fantastiske dag, faldt jeg bagefter i en meget dyb og rolig søvn.

Dagene gik, og lige så langsomt blev jeg mere vant til skriveriet, morgen og aften. Hvis det bare var det, kunne jeg altså ikke fatte, at jeg ikke var stoppet med drikkeriet for mange år siden. Nu havde jeg da fundet det endelige svar – troede jeg, men lidt senere skulle det vise sig, at jeg ikke havde fundet noget som helst.

Noget af det første, jeg lærte for at få lidt struktur på mit liv, var, at jeg nu maks. skulle lave 6 ting om dagen: vaske, lægge tøj sammen, handle, lave aftensmad osv., og selv om 6 ting lød let nok, havde jeg svært ved at holde mig under, fordi jeg var vant til at flyve fra det ene til det andet i en stor forvirring, og kun sjældent kunne jeg gøre noget færdigt med det samme. Det drejede sig om flugten langt væk fra mig selv og angstens sved.

Da jeg havde været ædru i knap to måneder, havde jeg mange ting, jeg gerne ville undersøge, og egentlig følte jeg mig da også lidt “frelst”, for jeg havde det, som om jeg var en af Guds mange marionetdukker. Tog ind og besøgte et vinhus i Slagelse, tog i Telia Parken “for at se fodbold” – nej, ville bare gerne genopleve “de glade dage” – eller jeg begyndte at gå i kirke hver søndag – ham der “Gud Knudsen”, eller hvad fa…. han hed. Skulle vide, at det med ædrueligheden mente jeg altså alvorligt. En søndag var jeg kommet lidt for tidligt i kirke, og pludselig kommer præsten ned til mig og spørger, efter hun nu havde set mig 2 søndage i træk, om alt nu var i orden. “Øh, ja ja … Jeg har bare brug for roen, fordi jeg har været ædru i knap to måneder nu”. Det syntes hun var flot, og hun brugte alkoholikeren i sin prædiken. Det føltes lidt sejt. Jeg følte ikke rigtig drikketrang, men jeg havde tit drømme, hvor jeg var sammen med nogle andre, enten på druk, eller hvor vi sad på et tag og “fyrede den fede”, tog noget kokain, eller hvad vi nu lige havde af euforiserende stoffer, da vi bare skulle væk fra hverdagen, og nøj, hvor havde jeg det godt i drømmen. Næste dag om morgenen var jeg drivvåd af sved og så sindssygt angst, at jeg måtte ringe til min nye ven og høre, hvad der lige foregik. Han grinte bare højlydt og spurgte, om der var sket noget. Nej nej, og jeg har overhovedet ikke taget noget som helst! Han kunne berolige mig og fortalte, at det var helt normalt for en alkoholiker, uanset hvor længe man havde været ædru. En dag kom min x-kone og datter for at hente mig, for vi skulle til et eller andet møde, og vi kørte og snakkede – og pludselig fik jeg et stød igennem kroppen og ”daskede” chaufføren en på højre skulder og råbte: “Hvad fanden laver du?”. Hun kiggede meget mærkeligt på mig og sagde: “Jeg gør altså bare forruden ren”. Den sprinklervæske startede en reaktion i mit Thiq Center, og jeg måtte undskylde pænt.

Ud over min “elskede” fodbold, der bare var endnu en undskyldning for at slippe væk fra mig selv, begyndte jeg også at indse, at huset, hvor jeg boede, også havde brug for hjælp og en ret kærlig hånd efterhånden. Malingen var begyndt at skalle af, og der var pispletter fra 8 stk. Mastiff-hundehvalpe, der ikke ville forsvinde igen, og lort op og ned ad væggene, i ordets bogstavelige forstand, som jeg bare overså. Jeg orkede ikke at holde haven pæn. Alligevel fik min søn lavet et udendørs terrarie til 2 russiske landskildpadder. Inderst inde tror jeg nu godt, jeg vidste, at huset ville enten smuldre mellem fingrene på mig eller gå på tvang, hvis ikke jeg snart gjorde noget. Ædruelighedens længde var nu 2 måneder, og jeg begyndte i “fitnesscenter” igen – og trænede på kondicyklen derhjemme hver dag. Mine børn kom pludselig lidt oftere nu, hvilket jeg selvfølgelig nød, for det var, som om de igen troede på deres far. Jeg havde så ofte førhen lovet dem “aldrig mere”, men en uge eller to senere var jeg fuld igen. I det fællesskab, hvor jeg gik, hørte jeg tit om, hvordan børnene havde “slået hånden” af deres forældre og havde startet deres eget liv et helt andet sted i landet, fordi de måtte væk fra den fordrukne far eller mor (måske dem begge). 24 timer var den horisont, jeg havde, hver eneste dag, der kom fremadrettet, og det var virkelig en lettelse, at jeg kun skulle overskue det næste døgn, og det mente jeg godt, jeg kunne, for ellers kunne jeg også bare nøjes med en time ad gangen, hvis jeg var virkelig “tørstig”. Det var en rigtig spændende og helt anderledes verden, jeg nu havde bevæget mig ind i. Jeg vidste godt, at jeg overhovedet ikke skulle overveje at kigge tilbage, ej heller sukke dybt efter “de gode gamle dage”, hvilket jeg var glad og taknemmelig for. En anden ting, der også var ændret i den seneste tid, var, at rengøring og alt muligt andet husarbejde nu var blevet vigtigt på en helt ny måde. Åh, den første tid var så skøn samt enormt spændende, og jeg nød at være omgivet af min familie og mine venner. Alt var pludselig så dejligt befriende, som man havde det før i tiden, når man fik den første ro og varme af alkoholen. Der var i hvert fald mange flere gode end dårlige dage nu. Jeg købte en crosstrainer, som jeg ville dyrke sammen med min cykling, men hvad jeg ikke vidste, var, at motion skulle blive min nye afhængighed fra nu af. Oveni skulle jeg til at begynde at spise sundt. Det var det sværeste, for mad stod ikke særlig højt på min liste, men nu skulle jeg starte med et solidt morgenmåltid, såsom havregryn eller noget andet sundt og godt til min arme krop. Nu skulle der passes på den, også selv om jeg stadig røg masser af cigaretter på det tidspunkt. Jeg begyndte også at lave aftensmad til flere dage ad gangen. Det var nu egentlig også en rigtig rar følelse, også for mine børn, når de kom på weekend, for nu havde ham daddy altid maden klar, og de skulle ikke være utrygge ved, om jeg nu havde sørget for aftensmad, eller om der nu lå noget i fryseren, eller om han drak sig fra sans og samling igen.

Min kampvægt, på det tidspunkt jeg valgte at blive ædru, var på 48 kg, men allerede nu var jeg oppe på 52 kg.

Knap 3 måneders ædruelighed, og jeg blev sindssygt bange. Jeg fik et par dårlige dage, hvor jeg virkelig var tørstig og havde trang til druk. Jeg bandede og svovlede, for det var bare “sprutdjævlen”, der var på spil oppe i min hjerne, og nu ville han give mig gode råd om, at jeg da bare kunne drikke lidt. Gudskelov lod jeg være. I dag kan jeg takke min gode kammerat og det fællesskab af mænd og kvinder, der alle kendte til mine udfordringer på misbrugsområdet, for ikke at give op – og de opfordrede mig alle til at fortsætte, og det gjorde jeg så. Nu var mit store ønske, at de der senabstinenser, som jeg fik at vide, var grunden til min forbandede tørst, snart ville gå over igen. Alle snakkede om den behandling, de havde været i gennem mange uger, og sådan en behandling ville jeg da også gerne i for at blive et helt menneske igen. Tænk! jeg fik da også lige at vide, jeg var “gadebarn”, WHAT? Det blev dog ikke nogen let opgave, for lægen, misbrugscentret, psykiaterne, sygeplejerskerne, psykiatrien havde ikke ret meget tillid, hvis overhovedet nogen, tilbage. For jeg havde været rigtig god til at give hele puljen af mennesker “fingeren”, når jeg var nogenlunde i orden...