„Giv mig bare de første syv år af et menneskes liv, dér ligger det hele, resten kan I godt beholde“. Ordene er psykologen Bruno Bettelheims, og Dario Fo citerer dem i forordet til sine memoirerFlagermusenes landsby (2002). Også poeten William Wordsworth lagde i digtet „My Heart Leaps Up“ (1802) altafgørende vægt på barndomsårene. „Child is Father to the Man“ [Barnet er faderen til manden] fastslog han med en bevidst paradoksal formulering, som virker helt naturstridig: Hvordan pokker kan barnet være far til den voksne mand? Wordsworths mening er selvfølgelig, at de mennesker, vi ender med at blive som voksne, i vid udstrækning er bestemt af de oplevelser, vi bliver udsat for som børn.
