FØRSTE DEL

Første kapitel

Eduard — således kalder vi en rig baron i den bedste manddomsalder — Eduard havde i sin træskole tilbragt den skønneste time en april eftermiddag for at pode frisk ankomne ymper på unge stammer. Hans syssel var just fuldbragt; han lagde redskaberne sammen i foderalet og betragtede sit arbejde med fornøjelse, da gartneren trådte til og glædede sig ved herrens deltagende flid.

Har du ikke set min kone? spurgte Eduard, idet han lavede sig til at gå videre.

Derovre i de nye anlæg, svarede gartneren. I dag bliver moshytten færdig, som hun har bygget ved fjeldvæggen lige over for slottet. Alt er blevet ret skønt og må behage Deres Nåde. Man har en fortræffelig udsigt: nede bondebyen, en smule på højre hånd kirken, over hvis tårnspidser man næsten ser bort, slottet og haverne lige overfor.

Ganske rigtigt! sagde Eduard; nogle skridt herfra kunne jeg se folkene arbejde.

Så, blev gartneren ved, åbner sig dalen på højre side, og man ser over de rige skovsletter i et smilende fjerne. Stien op ad klipperne er særdeles smukt anlagt. Den nådige frue forstår det; man arbejder under hende med fornøjelse.

Gå til hende, sagde Eduard, og bed hende bie på mig. Sig hende, jeg ønsker at se den nye skabelse og glæde mig ved den.

Gartneren gik, og Eduard f