1

“Jeg vil gerne ha’, at du starter med at beskrive det, du ser,” sagde Pia.

Pia Holm havde trukket nitten. De havde netop fået to nye stud. med’er ind, der skulle assistere ved obduktionerne, og Pia havde fået den tvivlsomme ære at tage vare på den ene, en ung mand, der læste medicin på syvende semester.

“Øh, det er en kvinde,” svarede Anders tøvende og kløede sig i det leverpostejfarvede hår, der kunne trænge til en klipning.

“Ja, fortsæt,” svarede hun og tændte for diktafonen. “Hvad mere kan du sige? Hvis nu du forestiller dig, at corpus kan komme ind i alle afskygninger: tykke, tynde, halve for den sags skyld. Prøv så at beskrive alt, hvad du ser.”

“Øh, kunne du ikke vise mig det med det første, så jeg ved, hvad du mener?” foreslog han.

Pia skulede til uret, der hang over døren til lokalet. Hun havde fået stue 2 for at have god plads til at have den studerende med. Tiden gik, det var formentlig en god idé at følge hans forslag.

“Corpus, legemet af en caukasisk kvinde, formentlig sidst i tyverne, affarvet blondine. Corpus består af hoved, hals, krop og ekstremiteter. Det var den overordnede beskrivelse, Anders. Nu går vi mere i detaljen.” Pia trådte helt hen til stålbordet, hvor den nøgne kvindes krop lå til skue. “Hudkuløren tyder på kraftig brug af solarie…”

“Hvor ved du fra, at det ikke skyldes en badeferie?” spurgte Anders og så ud, som om han selv syntes, det var et kvikt spørgsmål.

“Se på hele kroppen,” svarede hun og gjorde en fejende bevægelse hen over kroppen. “Se, der er ingen hvide mærker efter tøj. Når vi vender legemet om, vil vi sandsynligvis finde de karakteristiske hvide pletter, men lad os ta’ det, når vi når dertil. Er der umiddelbart noget, der springer dig i øjnene, når du ser på corpus?”

“Æhh...”

Pia pegede på halsen, og Anders’ øjne fulgte hendes anvisning.

“Der er en misfarvning?”

“Ja? Hvordan ser en normal hals ud?”

“Øh, cervix er et cylindrisk forbindelsesstykke mellem hoved og krop?”

“Ja, men er dog affladet opadtil fra side til side, mens den er affladet nedadtil forfra og bagtil. Er det også sådan, denne hals ser ud?” spurgte hun og følte sig meget tålmodig og pædagogisk.

“Øh, ja?”

“Nej. Prøv at se godt efter. Kan du se den dybe fure her?” Pia pegede øverst på halsen.

“Er det ikke bare en rynke?”

“På en kvinde sidst i tyverne? Nej, det ligner strangulering. Hvis vi vil afklare, om det er kvælning, hvad skal vi så mere se efter?

“Øh, de der blodudtrækninger.”

Pia åbnede øjenlågene på liget og så efter.

“Ja, se, der er venolestasninger. Vi skal have udtaget hud- og hårprøver til analyse. Vil du?” Pia rakte ud efter de små glas og gav Anders det første.

Forsigtigt trak han et hår ud af legemets hovedbund og stoppede det ned i glasset, mens Pia skrabede under neglene med en lille spartel og klippede et stykke negl i en tredje beholder.

“Bent, vil du hjælpe med at vende corpus?”

Retsteknikeren Bent havde holdt sig i baggrunden, men stod klar til at træde til og vendte straks kroppen rundt. Pia havde arbejdet sammen med Bent længe, og når kun de to foretog en obduktion, var det sjældent, hun behøvede at bede ham om noget. Han vidste, hvordan hun arbejdede. Hvornår der skulle vendes, og hvornår der skulle saves.

“Se!” sagde Pia og pegede på legemets balder. “Der er hvide pletter på skulderblade, haleben og lægge, fordi det er dér kroppen støtter, når man tager sol i et solarie. Det gentagne pres på disse områder betyder dårligere blodcirkulation og dermed iltning, og det påvirker brankningen.”

Anders nikkede.

“Brankningen? Som en steg?” grinte han.

“Ja, det er vel dybest set det, man gør, hvis man lægger sig i et solarie,” svarede Pia.

“Jeg gætter på, du ikke er medlem af Danske Solariedyrkere,” sagde han og lo ad sin egen vittighed.

“Se, her bag på halsen er der ikke tegn på strangulering.”

“Ville der ikke være det, hvis hun var blevet kvalt?”

“Det kommer an på metoden. Hvis du ser på ligpletternes placering, vil jeg gætte på, at hun er død ved erotisk asfyksi.”

“Erotisk asfyksi? Det vil sige kvælning under sex? Hvordan det?”

“Lov mig, at du ikke går hjem og prøver det samme?”

Anders nikkede. Hun havde ikke selv været lige så klog. Sammen med Andreas havde hun afprøvet den seksuelle kvæleleg ved at vikle et tørklæde dobbelt om sin hals og binde det fast til sengestolpen. Det var gået som forventet og havde velsignet hende med en overjordisk orgasme af dimensioner. Alligevel havde hun ikke ønsket at prøve det igen. Da det blev Andreas’ tur, var han nemlig besvimet lige efter udløsningen. Det havde været de frygteligste to minutter i hendes liv, indtil han igen viste livstegn og kom til sig selv. De havde lovet hinanden aldrig at eksperimentere med den farlige sexleg igen.

Kvinden på hendes bord havde ikke helt samme type mærker, som Pia havde kæmpet med at dække bag rullekraver og tørklæder de næste uger. Pia ville gætte på, at parret i stedet havde brugt en nylonstrømpe og formentlig havde bundet den fast til begge sengestolper, så den sad som en snor, der kun klemte fortil på kvindens hals. Det var yderst sjældent overlagt mord, men snarere et uheld. Som det nær var endt med Andreas.

“Det handler om at dosere ilttilførslen ret præcist, så man opnår en kvælningsfornemmelse, der øger den seksuelle tilfredsstillelse, men nogle gange, som med kvinden her, ender det tragisk. Erotisk asfyksi indebærer, at den ene part har en snor om halsen, der er bundet til et punkt over hendes hoved. På den måde kan de dosere ilttilførslen ved at læne sig tilbage eller gå ned i knæ, eller som her, hvor det formentlig er en partner, der har doseret ilttilførslen og vurderet forkert. Doserer man forkert, er der risiko for kvælning med døden til følge.”

“Uf, så grænsen mellem nydelse og død er hårfin?”

“Ja, det kan man sige. Vi ser også af og til autoerotisk asfyksi.”

“Selvpåført?”

“Ja, kvælning som følge af tilstramning af luftvejene for at øge nydelsen ved onani. Ses ofte blandt homoseksuelle og transvetitter, jeg ved ikke, hvorfor det lige er dem, der dør af det.”

“Og hvorfor tror du ikke, hun har gjort det selv?”

“Det plejer ikke at være normalen.”

“Så det, du siger, er, at kvinder ikke har en lige så syg sextrang som mænd?”

“Det vil jeg ikke gøre mig til dommer over. Igen er det ligpletterne, der fortæller mig, at hun har ligget i en seng, da hun døde. Det er næppe muligt at påføre sig selv den type skader i en seng uden hjælp fra en partner. Vil du vende corpus tilbage?” spurgte Pia og så over på Bent, der allerede havde taget et skridt i hendes retning. Han kendte hendes arbejdsgange alt for godt.

“Ja, det eneste andet usædvanlige, jeg kan få øje på, er lanugo-behåringen.”

“Øh, er det ikke noget, kun babyer har?”

“Nej, vi ser det også hos mennesker med spiseforstyrrelse. Se den tynde, fine ansigtsbehåring langs kæbevinklerne. Det tyder på spiseforstyrrelse. Ikke at det har noget med dødsårsagen at gøre, sandsynligvis, men det kan være et fingerpeg til politiet i deres videre arbejde med at opklare forbrydelsen, der ligger bag.”

“Så hende hers elsker, han bliver straffet?”

“Ja, han vil sandsynligvis få en dom for uagtsomt manddrab. Måske også for omgang med lig. Okay, vi skal have lukket op, så vi kan blive sikre i vores sag. Vil du, Anders?”

Lærlingen nikkede og så sig om efter en skalpel, som Bent straks rakte ham. Han lagde et pænt snit midt ned gennem thorax og bagefter fra kraveben til kraveben. Anders løftede skalpellen og placerede næste snit langs ribbenskurvaturen og yderligere en linje ved lysken. Snittet inddelte selve kroppen i fire områder. Normalt lod hun Bent gøre dette arbejde, men det var jo det, Anders skulle lære, så i dag gik det lidt langsommere.

“Jeg synes, det er meget blødt, er det ikke?”

“Jo, i forhold til de kroppe, du har dissekeret inde på Panum, er...