LIVETS BOKSEKAMPE

Arenaen

Man kan i og for sig godt sammenligne livet med en boksekamp. Og hvis man vælger at gøre dette, kan det indebære følgende aspekter, som i form af analogiens og metaforikkens tegnsætninger og betydningslag kan fremdrage en række bestemte typer af erkendelser, som ellers kunne være gået bort, forblevet hengemt eller for den sags skyld være blevet kaldt noget andet.

Lad det være sagt med det samme; jeg har aldrig været i en reel boksekamp, dvs. aldrig været i en boksering. Men jeg har set boksekampe, primært i TV i form af fx Fight Night. Faktisk mindes jeg ikke at jeg på noget tidspunkt har været til nogen form for boksestævne, sådan for real. Men jeg kan godt forestille mig stemningen, duftene, lydene, råbene, slagene. Sveden…

Dog må det siges at jeg har fået nogle slag. Har fået tæv, som man nok ville kalde det. Jeg har aldrig slået med knytnæve på nogen. Højst givet en lussing. Skubbet lidt. Og formentlig også sparket ud efter nogen, og ramt nogen. Men som nævnt har jeg fået nogle hug, dels i hovedet og dels forskellige steder på kroppen. Og man ville nok ikke kalde mig for en slagsbror. I hvert fald ikke når det kommer til korporlig kamp. Men en tand eller to har jeg dog mistet…

Men livet som en boksekamp vil kunne blive en spændende prøvelse i forhold til at anskueliggøre hvad der kan siges og opleves at ske i mødet med en modstander, dels imellem de to kombattanter, og dels i en selv samt i den anden. Hvordan ville en sådan proces udforme sig, således som en boksekamp sådan formmæssigt er blevet til at skulle bedrives?

Fx hele introduktionen fra omklædningsrummet og ind gennem salen og op i ringen. Og her må vi se bort fra hele den vej som består i at overhovedet komme til omklædningsrummet, dvs. alle de træningsaftener, weekender, hele det scenarie som består i at træne med boksebolden, makkeren, løbeturene, vægttræning, sjippe, jo, vi har vel alle set eller hørt om Rocky-filmene, og egentlig handler denne manøvre ikke om at genkalde sig disse lidelser, disse kampe, denne intensitet og opdyrkelse af muskler, kondition, smerte og kontrol.

Hele træningen i at mestre teknikkerne er i sig selv fascinerende, at kunne give slagene, ramme rigtigt, rent og præcist, at parere, at få slag, at få et slag ind, en knockout, at rejse sig igen, hele benarbejdet, venstrefodsbokser eller højrefods-bokser…

Kunne jeg på nogen måde komme ind i en sal, med hætte på og boksehandsker, klar til kamp, svinge mig op i ringen, finde mit hjørne, gå rundt i ringen, kigge ud, løfte armene, sætte mig klar på min skammel, og se min modstander træde ind i ringen, lytte til min træner, sætte tandbeskytterne på plads? Næppe…

Og hvordan ville jeg trække vejret, hvordan ville jeg mærke fødderne i mine boksestøvler, og gulvet under mig, og dommeren ville gøre klar, måske endda ville en speaker introducere os, eller havde allerede gjort det, og en ung kvinde ville gå rundt i ringen med et skilt på, hvor der stod ”1. Runde”! Hvor ville det være bizart…

Hvad ville jeg tænke mon? Knap så meget. Formentlig mærke adrenalinen pumpe, føle mig klar, mentalt velforberedt, og når klokken lød, rejse mig, og være tæt på min modstander, og han på mig, og vi ville kigge på hinanden, paraderne oppe, i bevægelse, tjatte lidt, et slag ind, eller to, ramme hårdt, slå lidt med venstre, og ramme dybt, hele tiden i bevægelse, mærke pusten, ned i maven, op med torso, arbejde fleksibelt, jabbe afsted, måske ind og mærke, helt tæt, og væk igen…

Og sådan kunne jeg åbenbart forestille mig en boksekamp i beskrivelsernes tegnsætninger, sådan drømme lidt og forestille mig nederlag og sejre, endog heftige slag på kæben, begge veje, i maverne, på armene, skuldre, brystkasser, meget bevægelse rundt i ringen, larm omkring ringen fra publikum, mærke ringen i ryggen, og måske endda gulvet, ligge dér, sløret, og tilbage på skamlen, måske smage lidt blod, hele tiden tilstræbe fokus, pulsen oppe…

Hele billedet af boksekampen, her angivet i relativt sparsommelige termer, kan selvsagt iklædes refleksionsrammer som kan være af æstetisk art, eksistentiel kaliber, psykologisk eller retorisk beskaffenhed, m.m.

Og således kan boksekampen, lige såvel som så mange andre former for kampe, som fx brydekampen, fodboldkampen, tennis-kampen, indskrives som et sindbillede på en menneskelig tilværelse, hvor koder som skønhed, sproglig slagkraft eller sjælelig indsigt kan være de dominerende.

Og i forhold til at få noget ud af et sådant fortolkningsprojekt, hvor de typiske erkendelsesinteresser som regel er markeret gennem forklaringsprocesser og forståelsesformer, handler det derfor fremefter om, at indskrive en platform som værende synonym med arenaen, indstifte billeder af aktørerne, bevægelserne og andre former for tegn som nu end måtte fremtræde … skjult såvel som åbenlyst…

Lad os prøve at tydeliggøre projektet: ”boksekamp” og beslutte os for i første omgang at gøre den funderet i et æstetisk plan, dvs. hvor grundkoden kredser om skønhedsværdien i bokseringen. Dette er knapt så overraskende sket mange gange før, og fortsætter gennem kommentatorernes måder at hæfte sig ved boksernes udtryk, bevægelser, snilde og behændighed. I det hele taget deres måder at bevæge sig elegant rundt i ringen, hvor grove de kan være, hvorved en etisk anskuelse kan spores at strejfe oplevelsesrummet og beskrivelsen heraf.

Men vi kan også kigge lidt på det eksistentielle anlæg og iklæde hele hallen, og menneskenes fokus på hvad der foregår deroppe i ringen mellem to mennesker, en mere fundamental tilværelsesmæssig forklaringsmodus. Vi kan med andre ord angive et symbolunivers som vidner om den menneskelig kamp mod hinanden og sig selv indenfor rammen af et konkurrence-scenarie, hvor smerten, kontrollen, nederlaget, sejrene, de slag man får ind hos hinanden, nydes og dyrkes af offentligheden.

Egentlig forekommer dette mere at vidne om et politisk slag, og dermed også en form for retorisk ramme og grund for forståelsen af hvad en ’boksekamp’ kan udtrykke og vidne om, når den fx foregår i og via medierne. Her handler det om sproget, taktikken og de strategiske indslag, hvor publikum er seerne og lytterne, og egentlig grundlæggende set en del af kampen, men blot i en mere pacificeret forstand.

Og det må stå klart at det psykologiske spor og dertil hørende forklaringsrum virker oplagt, dels hvad angår det emotionelle aspekt, og dels det mere mentale rum, som muliggør en forståelse af hvordan man som menneske kan være i en sådan situation, hvor man både presser på og presses af den anden og det omkringliggende miljø. I det hele taget formår det psykologiske fortolkningsrum at åbne op for at gøre os klar til at være i boksekampe, som følge af de forskellige former for teknikker og metoder som udfoldes i slipvinden af den psykologiske teori-industri, men også som følge af de måder hvorpå vi mennesker lykkes at klare os trods alt under voldsomme vilkår.

Det psykologiske fortolkningsrum har indtaget os mennesker fordi det virker så oplagt, som om vi blot er dette; psykologiske og biologiske, neurokemiske strømme, muskulære forfatninger, således vil den psykologiske arbejdsramme konstant med rette kunne byde sig til i udfoldelsen af sindbilledet: ”boksekampen”.

Og hvad angår det politiske aspekt, i form af det retoriske og det mere retfærdighedsorienterede perspektiv på boksekampene i tilværelsen, virker det til at reguleringer, hvad angår vægtklasser, såsom fluevægt eller sværvægt, eller for den sags skyld supersværvægt, at disse struktureringer sigter på en rimelighedsværdi, således at små mennesker, der knapt vejer så meget, ikke ville have en chance mod de tunge; David og Goliat?

Således må det stå klart, at vælger vi at anskueliggøre livet som en boksekamp, forsvinder en stor del af det potentielle fortolkningsapparat. Dette er første sværdhug, og dermed også første form for mulige indvending, såsom; ’hvad med kærligheden?’ Eller: ’Vi mennesker kan da sagtens være sammen uden at det er en kamp, og leve i samdrægtighed uden sejr eller nederlag.” Og jo, det er rigtigt, formentlig rigtigt. Så når vi lokker os ind på den præmis, forsvinder dermed et x-antal potentiel sprogliggørelse…

Så lad os tage en del af kagen, og anskue den som en kamp, og som nævnt koble den med en række...