: Poul Ferland
: Den umistelige ytringsfrihed Et essay om ytringsfrihedens og menneskerettigheders grundlag
: Books on Demand
: 9788743067818
: 1
: CHF 4.90
:
: Sozialwissenschaften allgemein
: Danish
: 106
: Wasserzeichen
: PC/MAC/eReader/Tablet
: ePUB
Det er ikke ligegyldigt, om mennesker har nogle fundamentale rettigheder, der ikke uden retslige konsekvenser lader sig træde under fode. Enten har mennesker rettigheder, der ikke uden strafferetlige konsekvenser kan krænkes, eller også har mennesker ikke sådanne rettigheder; er det sidste tilfældet, åbnes der for vilkårlig behandling og undertrykkelse af mennesker. Menneskerettigheder aktualiseredes især efter Anden Verdenskrig og nazismens forfølgelse af og drab på ikke mindst jøder, men derudover også på svage og'unyttige' medborgere som psykisk syge samt på politiske modstandere. Ydermere stod drab på gamle, ligeledes uarbejdsdygtige og af den grund'unyttige' medborgere i Nazityskland formodentlig på nazisternes program ved krigens ophør. I bogen søges det påvist, at ytringsfriheden har et fundament i virkeligheden, der i afgørende grad er uafhængigt af sociale og kulturelle konstruktioner eller overleverede forestillinger. Menneskerettigheder generelt vil, i egenskab af ytringsfrihedens uomgængelige grundlag, gennemgående indgå i og blive belyst kritisk igennem analysen.

Poul Ferland er dr.phil. og mag.art. i idéhistorie, forfatter og har bl.a. skrevet 16 bøger om idéhistoriske, kulturhistoriske, samfundsfilosofiske, etiske, dialektisk og æstetisk filosofiske emner. Han har været boganmelder i en årrække foruden at have forsket og undervist ved adskillige danske forsknings- og undervisningsinstitutioner, således Aarhus Universitet, Aalborg Universitet, Danmarks Journalisthøjskole og Danmarks Biblioteksskole. Poul Ferland er født i Aalborg i 1953 og bor i dag i Hadsund ved Mariager Fjord.

KAPITEL 1


Ytringsfriheden i menneskerettighedserklæringer


Den Amerikanske Uafhængighedserklæring
af 4. juli 1776


Helt central iDen Amerikanske Uafhængighedserklæring (Declaration of Independence) er denne sætning:

Vi anser disse sandheder for selvindlysende, at alle mennesker er skabt lige, og at de af deres Skaber har fået visse umistelige rettigheder, heriblandt retten til liv, frihed og stræben efter lykke” (inUSA's Uafhængighedserklæring, Wikisource, citeret 5.9.23).2

I denne politiske deklaration, primært konciperet og rettet imod den britiske kolonimagt og vedtaget iKongressen af 13 forenede amerikanske stater, finder man ikke nogen udtrykt tvivl om, at der gives uomtvistelige og umistelige menneskerettigheder – dette ord anvendes dog ikke i deklarationen – uafhængigt af men