Indledning.

CurtWachsmuth, Ueber das Geschichtswerkdes Sikelioten Dio­doros I—II. Universitetsprogr. Leipz. 1892. — Ed. Schwartz, Artikel »Diodoros« iPauly-Wissowa, Realencyclopädied. klass. Altertumswissensch. — O.Leuze, Die römische Jahrzählang, Tübingen1909.

Om Diodors Liv veed vi næsten ikke andet end hvad han selv har berettet i sin Fortale; han hørte ikke til sin Tids betydelige Forfattere, og denantike Litteraturhistorie tier derfor næsten ganske om ham. Han var født i Byen Agy­rhion på Sicilien; opholdt sig imellem 60 og 57 f. Chr. i Ægypten; omtaler i sit Værk ikke noget Tidspunkt senere end 21 f. Chr.1. Han har altså levet under Cæsar og August. Han påstår selv, at han har foretaget vidtløftige Rejser for at forberede sig til sit Værk (1,4,1), og at han har arbejdet derpå i 30 År; begge Dele er efter VærketsCharakter lidet sandsynlige.

Diodors Værk var en Verdenshistorie. Det omfattede i 40 Bøger Historien fra de ældste Tider til Cæsars Tid. De 6 første Bøger indeholdt Sagnhistorie indtil den trojanske Krig; de 11 følgende Historien fra Trojas Indtagelse til Alex­anders Død; de 23 sidste Resten, indtil År 60—59 f. Chr.2. — Af dette er fuldstændig bevaret 1.—5. og 11.—20. Bog; Resten kun udtogsvis. De fem første Røger er Sagnhistorie; 11.—20. Bog går fra 480—302.

Fraset Sagnhistorien, for hvilken Diodor efter sit eget Udsagn ikke forefandt noget chronologisk Schema, og som han derfor har forsøgt at behandle ethnografisk, har D.’s Værk Årbogsform. Begivenhederne berettes År for År; indenfor hvert År gennemføres en lokal Inddeling, således at det egentlige Grækenlands Historie kommer først, derefter Siciliens og Syditaliens, endelig Roms. I de senere, tabte Bøger er dog sikkert Roms Historie efterhånden trådt i Forgrunden.

Diodor betegner sine År efter attiske Archonter og romerske Magistrater; endvidere tilføjer han hvert fjerde År Olympiadens Tal og Sejrherren i Væddeløb. Dette nøjagtige chronologiske Schema vilde gøre ham overordentlig værdifuld for os, dersom det var til at stole på; men det er det desværre ikke. Ganske vist synes den Årstavle, som D. har lagt til Grund for sin græske Chronologi, i det Hele at have været pålidelig (hvem dens Forfatter har været, veed man ikke); men D. er alt andet end pålidelig i den Måde, hvorpå han har indordnet Begivenhederne i sit chronologiske Schema. Hans Kilder fortalte ikke i Årbogsform, og han har derfor — foruden an